Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra landsbyen […], […] i Maydan Wardak, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men ansøger har i 2010 deltaget i en demonstration i Kabul, som havde til formål at gøre den afghanske regering opmærksom på problemerne, som Taliban skabte i ansøgerens distrikt. Ansøgeren havde ikke nogen problemer eller konflikter i forbindelse med, at han deltog i demonstrationen. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban eller ISIL, idet Taliban har stoppet ansøgeren på vej til universitet og taget hans dokumenter. Ansøgeren har videre henvist til den usikre situation i ansøgerens område og Afghanistan generelt samt de generelle forhold for hazaraer. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han på vej til at søge optagelse på universitetet på en ukendt dato i 2014 blev stoppet af to mænd fra Taliban. De to mænd tog ansøgerens dokumenter, nationalitetsbevis, billeder af ansøgeren og afgangsbevis, og de ville også tage ansøgeren med. Taxachaufføren, som ansøgeren havde kørt med, blandede sig, hvorfor talebanerne kontaktede deres overordnede, hvorefter de lod ansøgeren gå. Ansøgeren tog til Kabul og klagede over episoden til Uddannelsesministeriet, men de sagde, at de ikke kunne tage imod sådanne klager. Omkring tre måneder efter fik ansøgeren at vide fra taxachauffører i området, at Taliban ledte efter ham. [I efteråret] 2015, omkring halvandet år efter ansøgeren var blevet stoppet af Taliban, udrejste han fra Afghanistan. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering ikke lægge til grund, at han er efterstræbt af Taliban eller ISIL. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren har fået lov til at gå, efter han i foråret 2014 var blevet standset ved en kontrolpost af Taliban, og at han herefter har opholdt sig i halvandet år på familiens bopæl i sin landsby, hvor han har arbejdet i familiens landbrug, forinden han udrejste. Han er i denne periode ikke på noget tidspunkt blevet opsøgt af Taliban eller i øvrigt haft problemer med Taliban, selvom Taliban efter ansøgerens forklaring var i besiddelse af ansøgerens identitetspapirer med oplysninger om ansøgerens bopæl. Det anses i den forbindelse for usandsynligt, at Taliban har spurgt taxachauffører om ansøgerens opholdssted, når Taliban var bekendt med ansøgerens identitet og bopælen. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren ikke i asylansøgningsskemaet har oplyst om, at han er blevet standset at Taliban. Nævnet henviser i øvrigt til ansøgerens forklaring om, at ingen i ansøgerens familie har haft problemer eller konflikter med Taliban eller med ISIL, og at ansøgeren ikke personligt har været udsat for konflikter eller henvendelser fra ISIL. Der henvises også til, at ansøgeren har forklaret uddybende om sin frygt for Taliban, idet han for nævnet har forklaret, at et vagtværn bestående af blandt andet personer fra ansøgerens landsby var blevet dræbt af Taliban kort forinden ansøgerens udrejse. Episoden skete omkring fem timers kørsel fra ansøgerens landsby. Ansøgeren har ikke tidligere under sine samtaler med Udlændingestyrelsen forklaret herom. Nævnet henviser i øvrigt til, at ansøgeren ikke har haft problemer af nogen art, fordi han er hazara, og nævnet finder ikke, at de generelle forhold for hazaraer i Afghanistan kan anses for at være asylbegrundende. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en individuel eller konkret begrundet risiko for forfølgelse, der er omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/329/col
