Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadjik-pashtuner og sunni-muslim fra […], Loghar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter formodede medlemmer af Taliban, idet han er flygtet fra deres varetægt. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han blev tilbageholdt af formodede personer fra Taliban i fem dage. Ansøgeren blev i den periode trænet til at udføre et selvmordsangreb i lufthavnen i Kabul. En dag blev ansøgeren pågrebet af to - for ansøgeren ukendte - personer. Ansøgeren fik bind for øjnene og blev ført ind i en bil. Han blev kørt til et ukendt sted, hvor han blev ført ind i et rum. Personerne mishandlede ansøgeren. De tog også et dokument fra ansøgerens arbejdsplads fra ham. De spurgte, hvem ansøgeren arbejdede for, og hvad hans opgaver var. Personerne ville slippe ansøgeren fri på den betingelse, at ansøgeren skulle udføre et selvmordangreb i lufthavnen i Kabul. I de fem følgende dage modtog ansøgeren træning i betjening og affyring af skydevåben samt anvendelse af en selvmordsvest. Undervejs blev ansøgeren slået og sparket. På den femte dag blev de formodede Taliban-medlemmer beordret væk fra stedet for at deltage i et bagholdsangreb. Det lykkedes ansøgeren at flygte gennem et vindue. Ansøgeren tog derefter til Kabul og derfra videre til Pakistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende. Ansøgeren har således forklaret udbyggende vedrørende, hvem der var målet for angrebet, og hvordan han skulle få en bombevest med ind i lufthavnen. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 forklaret, at de mænd, der tilbageholdt ham, ville have, at han skulle udføre et selvmordsangreb i lufthavnen i Kabul, hvor ansøgeren arbejdede. Til asylsamtalen [i vinteren] 2016 efter at være anmodet om at fortælle om sit arbejde i lufthavnen har ansøgeren forklaret, at han havde et kort, som han benyttede, når han skulle ind i lufthavnen, men at han på trods af kortet blev kropsvisiteret. Adspurgt hertil har ansøgeren oplyst, at Taliban havde folk i lufthavnen, der ville hjælpe ham ind. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvad han blev slået med efter, at han var kommet til det sted, hvor han blev tilbageholdt. Til oplysnings- og motivsamtalen har han forklaret, at han blev slået i hovedet med et gevær. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han blev slået med håndtaget af en pistol og en trækølle, og at han ikke tror, at han blev slået med andre genstande. Nævnet er opmærksom på, at ansøgeren har til asylsamtalen forklaret, at det må bero på en fejl, at det er noteret i referatet fra oplysnings- og motivsamtalen, at han blev slået i hoved med et gevær, idet han forklarede, at det var en pistol, som han blev slået med. Da ansøgeren imidlertid fik referatet oversat efter samtalen og oplyste, at han ikke havde bemærkninger, kan ansøgerens indsigelse ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har derudover lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om tidsforløbet ikke er troværdig. Ansøgeren har således på den ene side forklaret, at han blev ansat hos [firma] i slutningen af 2013, og at han arbejdede for firmaet i omkring fire måneder, inden han blev kidnappet. Ansøgeren har imidlertid på den anden side forklaret, at han blev kidnappet i slutningen af 2014, og at han udrejste af landet umiddelbart efter flugten. Dette skal sammenholdes med, at ansøgeren har forklaret og fastholdt, at han var opholdt sig 1 år og 11 måneder i Pakistan, inden han rejste videre til Danmark, hvor han indrejste [i vinteren] 2015. På denne baggrund og af de grunde, som Udlændingestyrelsen i øvrigt har anført, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaringer, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/328/HHU
