Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni-muslim fra Mazar-e-Sharif. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, idet han har nægtet at udføre en opgave, som Taliban ville have ham til at udføre i forbindelse med sit arbejde for valgkommissionen i Mazar-e-Sharif. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han i forbindelse med præsidentvalget i juni måned 2014 arbejdede i valgkommissionen. Arbejdet bestod i, at ansøgeren skulle undervise andre, som skulle være medhjælpere til valget, i reglerne og procedurerne for afholdelse af valget. Ansøgeren har oplyst, at Taliban eller personer, som havde med Taliban at gøre, forsøgte at påvirke hans valg af personer, som skulle være til stede på valgstederne. Dette skete ved at ansøgeren blev ringet op, og nogle personer blev foreslået, som ansøgeren skulle vælge. De skulle vælges for at kunne lave selvmordsaktioner på valgstederne. Ansøgeren har oplyst, at efter valget skulle han og hans kollega til [et specifikt område] for at hente den sidste stemmeboks, hvorefter de blev beskudt. Bilen kørte af vejen og ramte ind i et træ og en mur. Ansøgeren har oplyst, at han herefter blev ringet op af personer fra Taliban, der oplyste ansøgeren om, at han havde forspildt sin chance for at hjælpe dem, og at de vidste, hvor ansøgeren boede. Ansøgeren fortalte om telefontruslerne til sine forældre, som foreslog, at han tog til [en mindre landsby], fordi han kendte landsbyens leder. Her opholdt ansøgeren sig omkring 1 år. Herefter tog ansøgeren til sin moster, hvor han opholdt sig omkring 25-30 dage, inden han udrejste af Afghanistan [i] oktober 2015. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om selve asylmotivet til grund, uanset at der har været enkelte unøjagtigheder eller divergenser. Flygtningenævnet bemærker dog, at ansøgerens usandfærdige forklaring om, at familien flygtede sammen med ham, svækker ansøgerens generelle troværdighed. Flygtningenævnet lægger ved vurderingen af, om ansøgeren kan vende tilbage til et andet sted i Afghanistan, som for eksempel Kabul, vægt på, at ansøgeren kunne opholde sig i mere end et år i Afghanistan inden udrejsen. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at ansøgerens familie angiveligt ikke har været udsat for problemer siden skudepisoden, heller ikke efter ansøgerens udrejse. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at der ikke er holdepunkter for at antage, at Taliban vil forsøge at finde frem til ansøgeren andre steder i Afghanistan end eventuelt i lokalområdet. Ved vurderingen af, om det er rimeligt at henvise ansøgeren til et internt flugtalternativ, lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgerens familie er beskrevet som ressourcestærke og velstillede, og at ansøgeren fremstår som en veluddannet, selvstændig og arbejdsduelig person, som må antages at have let ved at klare sig for eksempel i Kabul. På denne baggrund stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/325/CHHA
