Nævnet meddelte i august 2017 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar fra Afghanistan.. Indrejst i 2010. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske tajikere fra Kabul, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter en mand ved navn [A] og dennes familie, idet den kvindelige ansøger afslog et frieri fra [A]’s side, hvorefter hun blev forlovet med og sidenhen gift med den mandlige ansøger. Ansøgerne har som asylmotiv i forbindelse med den aktuelle genoptagelsessag henvist til, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter overgreb, idet de er konverteret fra islam til kristendommen og derfor i hjemlandet vil blive betragtet som frafaldne. Den mandlige ansøger fattede interesse for kristendommen, hvilken interesse navnlig blev udviklet i 2014 i forbindelse med samtaler med nogle venner, der var konverteret til kristendommen. Den mandlige ansøger oplevede, at hans venner havde fundet en ro og en måde at takle deres problemer på efter deres konversion. Han har fulgt et tv-program på internettet, som hedder ”Mohabat” (kærlighed). Programmet indeholder videoer med taler om kristendommen, som har rørt ham dybt. Det gik op for ham, at kristendommen er den tro, som han havde ledt efter. Han begyndte i slutningen af 2014 at komme regelmæssigt i den evangeliske valgmenighed under Folkekirken, [B], hvor han har deltaget i kirkens ugentlige gudstjenester og øvrige aktiviteter. Han har fra [vinteren] 2015 deltaget i kirkens dåbsforberedelse og kristendomsundervisning og blev [i sommeren] 2015 døbt i kirken. Efter sin konversion til kristendommen har den mandlige ansøger lagt flere billeder op på en åben Facebook-profil af ansøgernes dåb og af kirken. Han har endvidere fortalt sin bror i Afghanistan om sin konversion. Han har efterfølgende modtaget trusler på Facebook fra slægtninge i Afghanistan på grund af sin konversion, hvilket fik ham til at fjerne billederne af dåben. Hans mor og bror er flygtet til Pakistan som følge af truslerne. Den kvindelige ansøger lider af skizofreni og kan derfor ikke klare sig uden den mandlige ansøgers hjælp. Han har taget hende med i kirken, hvor hun har oplevet at få ro, efter at menigheden har taget godt imod hende og har bedt for hende. Hun får det bedre af at gå til gudstjenester, ligesom hun har deltaget i kirkelige aktiviteter med sin ægtefælle. Hun har som den mandlige ansøger deltaget i dåbsforberedelse i kirken, [B], hvor hun blev døbt [i sommeren] 2015. Flygtningenævnet lægger efter ansøgernes forklaringer til grund, at deres konversion til kristendommen er reel. Nævnet har herved lagt vægt på ansøgernes oplysninger om baggrunden for den opståede interesse for kristendommen, dåbsforløbet og engagementet i kirkelige aktiviteter gennem en længere periode, hvilke oplysninger blandt andet støttes af erklæring af [sommeren] 2017 fra valgmenighedspræst [C] fra valgmenigheden [B]. Nævnet har endvidere lagt vægt på ansøgernes fremtræden under nævnsbehandlingen. Da det endvidere lægges til grund, at myndigheder og andre i Afghanistan vil blive bekendt med ansøgernes konversion, hvis de i overensstemmelse med deres klart tilkendegivne ønske herom vil leve et åbent kristent liv ved en tilbagevenden til hjemlandet, finder Flygtningenævnet, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor [ansøgerne] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2017/323/MAD
