Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashton og sunni-muslim fra Kunar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at blive slået ihjel af Taliban, idet han arbejdede for myndighederne. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter at blive fanget af myndighederne og blive fængslet, idet han er blevet anklaget for at være sammen med Taliban. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til, at han frygter to personer, som er børn af en person, som hans far har slået ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han [vinteren] 2014 modtog et trusselsbrev fra Taliban. Ansøgeren blev en måned efter modtagelsen af trusselsbrev stoppet af en bil, hvori der var en person med et gevær. Personen løb efter ansøgeren, men ansøgeren undslap ved at løbe ind i en moske. [Efteråret] 2015 blev ansøgeren og hans kolleger angrebet af Taliban. Ansøgeren var den eneste fra sit arbejde som overlede angrebet. Han blev taget til fange af Taliban og blev ført til et ukendt sted, hvor han var tilbageholdt i to dage. Ansøgeren flygtede ud gennem et toilet, hvorefter han mødtes med sin morbror. Ansøgerens morbror fortalte ansøgeren, at myndighederne havde ransaget hans bopæl, og at myndighederne ledte efter ham. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan i 2015. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med sønnerne til en mand, som hans far har dræbt, til grund, idet den forekommer utroværdig. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har oplyst noget om dette asylmotiv i sit asylskema, og at han ikke har været i stand til at redegøre for, hverken hvornår han modtog en – indirekte – trussel fra den dræbtes sønner eller fra hvem, han modtog truslen. Nævnet bemærker, at selvom man måtte lægge ansøgers forklaring om konflikten til grund, kan den ikke føre til, at ansøger meddeles opholdstilladelse, allerede fordi der ikke eksisterer en aktuel konflikt, idet ansøger ikke er blevet opsøgt eller forsøgt opsøgt af den dræbtes sønner. Ansøger har således også til sin advokat forklaret, at det ikke var derfor, han flygtede. Flertallet af Flygtningenævnet kan imidlertid lægge ansøgerens forklaring om sine konflikter med henholdsvis Taliban og myndighederne til grund, idet forklaringen er forekommet konsistent og selvoplevet og er underbygget af fremlagt dokumentation. Flertallet lægger således til grund, at ansøgeren på grund af sin ansættelse i hæren har modtaget trusselsbreve fra Taliban, og at han har været tilbageholdt af og er efterstræbt af Taliban, idet han ikke har efterkommet deres opfordring til at tilslutte sig bevægelsen. Flertallet finder endvidere, at kunne lægge til grund, at ansøgeren er mistænkt af hæren for at samarbejde med Taliban på grund af episoden [i efteråret] 2015, hvor ansøgerens bil og den bil, der kørte foran for at sørge for sikkerheden, blev angrebet i et bagholdsangreb af Taliban, hvilket førte til, at alle bortset fra ansøgeren blev dræbt. Flertallet finder således efter en konkret vurdering, at ansøgeren må anses for at være eftersøgt af myndighederne som følge heraf. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2017/321/CHA
