Nævnet meddelte i august 2017 opholdstilladelse (K–status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra […], Beshud, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har forklaret, at han i Danmark er begyndt at gå i kirke. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter de afghanske myndigheder samt befolkningen, da han er blevet anklaget for at distribuere kristent materiale. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter Taliban, som har beskyldt ham for at spionere for myndighederne eller amerikanerne. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han i Afghanistan arbejdede som bogsælger, hvor han gik fra dør til dør. En dag udlånte ansøgeren en religiøs bog til en person, som ønskede at fremvise den pågældende bog til imamen. Ansøgeren var ikke bekendt med, hvad det var for en bog, men han formoder, at det var en religiøs bog. Nogle dage senere fik ansøgeren af sin ven at vide, at nogle personer i landsbyen havde beskyldt ham for at sælge kristne bøger. Ansøgeren blev bange og gemte sig. Fra sit gemmested kunne han se, at der kom folk til hans bopæl for at lede efter ham. Om aftenen kom en bil kørende forbi ansøgerens gemmested, og han fik et lift til Kabul på ladet af bilen. Ansøgeren faldt i søvn, og da han vågende var Taliban ved at gennemsøge bilen. Taliban spurgte hvorfor ansøgeren havde gemt sig på bilens lad. Ansøgeren forsøgte at forklare sig, men han blev slået i hovedet, hvorved han mistede bevidstheden. Da han vågnede den næste dag kom tre personer mod ham. De slog ham med pisk og deres våben. De spurgte, hvem ansøgeren spionerede for, og sagde, at alle hazaraer spionerer for myndighederne eller amerikanerne. Ansøgeren blev flere gange udsat for slag. Efter en lang periode blev ansøgeren flyttet til et andet sted. De fortsatte med at slå ham hver dag. Ansøgeren så to personer blive henrettet ved at få halsen skåret over, og de truede med at gøre det samme ved ansøgeren. Ansøgeren var tilbageholdt af Taliban i omkring halvandet år. En aften, da en af de andre tilfangetagende kom tilbage fra toilettet, tog han vagtens gevær og slog vagten, hvorefter det lykkedes ansøgeren og to andre at flygte. Ansøgeren tog hjem til sin fars ven, hvor han blev oplyst om, at både politiet og befolkningen var efter ham, da han havde missioneret for kristendommen. Herefter udrejste ansøgeren fra Afghanistan. Ansøgeren har videre i forbindelse med sit møde med advokaten den […] som asylmotiv henvist til, at han i Danmark er begyndt at gå i kirke. På asylcentret deler ansøgeren værelse med [A], som på et tidspunkt fortalte ansøgeren, at han går i kirke, og at det som muslimer fortæller om kristendommen ikke er det samme som der står i biblen. I [foråret] 2017 gik ansøgeren med i kirke. Han fik et angstanfald, da han frygtede, at der var spioner i kirken. I et par måneder herefter kom ansøgeren ikke i kirken, men han talte meget med [A], som forklarede ham om forskelle og ligheder mellem islam og kristendommen og om tilgivelse og næstekærlighed. Efter et par måneder tog ansøgeren med i kirke igen. Han hørte mange gode ting i kirken og vil gerne vide mere om kristendommen. Før han begyndte at gå i kirke led han af søvnløshed og tankemylder, men han har fået det bedre og føler sig tryg i kirken. Han har deltaget i gudstjenester og bibelundervisning, ligesom han har deltaget i en uges Bibel-camp i [sommeren] 2017. Ansøgeren føler sig bedre tilpas efter undervisningen. Flygtningenævnet finder at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund, idet denne forekommer konsistent og virker selvoplevet. Herefter findes det sandsynliggjort, at ansøgeren i lokalområdet af beboerne og myndighederne betragtes som vantro forkynder af kristendommen. Det lægges endvidere til grund, at ansøgeren herefter er flygtet fra området og er blevet pågrebet og torteret af Taliban. På denne baggrund og henset til oplysningerne om, at ansøgeren og dennes familie i forvejen var ilde set i området, hvilket også har givet sig udslag i brorens asylsag, findes ansøgeren ikke at kunne henvises til at tage ophold i hjemområdet, idet betingelserne for opholdstilladelse i udlændingelovens § 7, stk. 1, findes at være opfyldt. Ansøgeren findes endvidere på baggrund af sin psykiske skrøbelighed, som fastslået ved de fremlagte lægelige oplysninger om årelang tortur, heller ikke at kunne henvises til at tage ophold andet steds i Afghanistan. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2017/320/mvln
