Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Daikundi, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af [A]. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at hans far arbejdede som politiofficer. I 2014 blev ansøgerens farbror skudt af [A] og dennes støtter i forbindelse med et røveri. I [foråret] 2015 deltog ansøgerens far i anholdelsen af [A] og hans allierede. I denne forbindelse blev [A’s] søn slået ihjel af politiet. Ansøgerens far deltog i forberedelsen af straffesagen mod [A], som blev fængslet. [A] truede med at slå ansøgerens far ihjel, da han mente, at faren var ansvarlig for sønnens død. I [efteråret] 2015 døde ansøgerens far af kræft. [En måned senere] blev [A] og hans støtter løsladt fra fængslet. Samme måned var ansøgeren sammen med sine to fætre og sin fars fætter om natten i moskéen i Bandar-området. Da ansøgeren kom ud af moskéen, blev der skudt mod ham. Herefter flygtede ansøgeren til sin fars fætters bopæl og udrejste kort efter. Flygtningenævnet tilsidesætter ansøgerens forklaring, idet den på væsentlige punkter fremstår utroværdig og udbyggende. I den forbindelse bemærkes, at ansøgeren ikke i sit asylansøgningsskema overhovedet har omtalt, at han personligt er blevet beskudt. Han har endvidere forklaret divergerende om antallet af trusler og formen for disse mod faren. Han har endvidere forklaret divergerende og udbyggende om detaljer vedrørende skudepisoden. I asylsamtalen har han således forklaret, at det blot byggede på hans formodning, at det var [A’s] folk, der skød på ham, mens han for nævnet har forklaret, at en af fætrene allerede i moskéen havde set, at disse var til stede, og at fætrene efter skudepisoden bekræftede, at de var sikre på, at det var dem, der havde skudt på ansøgeren. På den baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb som omhandlet i udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/318/mvln
