Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra landsbyen […] i distriktet Khogyani, Nangahar-provisen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter sine tre farbrødre, idet hans familie har en jordkonflikt med dem. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter Taliban, da de har truet ansøgeren og hans familie på grund af ansøgerens brors arbejde for politiet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at hans far døde på et tidspunkt inden ansøgerens udrejse. Efterfølgende overtog farbrødrene familiens jord, og med hjælp fra Taliban blev familiens afgrøder ødelagt. Ansøgerens ældste bror, der havde stiftet egen familie, blev uddannet til betjent. Denne bror arbejdede efterfølgende som betjent i Jalalabad, hvor han også underviste kommende betjente. Brorens familie boede forsat i landsbyen sammen med ansøgeren, moren og de øvrige søskende. På et tidspunkt blev et trusselsbrev fra Taliban smidt ind i haven. Af brevet fremgik, at ansøgerens bror skulle stoppe sit arbejde for politiet. Familien modtog flere trusler, men broren nægtede, at stoppe med at være betjent. Broren flyttede sin hustru og børn til Jalalabad. Truslerne mod familien fortsatte, og Taliban lod landsbyboerne forstå, at de ville tage en af de tre andre brødre i familien, hvis ansøgerens storebror ikke ophørte med at være betjent og meldte sig til Taliban. Landsbyboerne advarede familien, når Taliban var i nærheden, så ansøgeren og hans brødre kunne gemme sig i skoven. Taliban har også ledt efter ansøgeren på skolen, men læreren fik ansøgeren til at gemme sig. På grund af truslerne fra Taliban, bestemte ansøgerens morbrødre, at ansøgerens mor og to søstre skulle flytte hjem til dem, mens ansøgeren og hans brødre skulle rejse væk. Flygtningenævnet vurderer, at ansøgeren under nævnsmødet har svaret relevant på de stillede spørgsmål og nævnet finder derfor, at ansøgeren har haft den tilstrækkelige modenhed til at gennemgå asylsagsbehandlingen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet vedrørende en væsentlig del af asylmotivet har forklaret divergerende og udbyggende. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at det på grundlag af baggrundsoplysningerne om Talibans indflydelse i Nangahar provinsen og herunder i Khogynia distriktet forekommet usandsynligt, at ansøgerens storebror [A], såfremt han var betjent, ville kunne bevæge sig fri mellem Jalalabad og landsbyen, som beskrevet af ansøgeren. Ansøgeren har forklaret, at der var væsentlige problemer, herunder med tolkningen, i forbindelse med oplysnings og motivsamtalen [i vinteren] 2016. Ansøgeren har i forbindelse med gensamtalen [i foråret] 2017 haft lejlighed til på ny at forklare om sit asylmotiv, og har i denne forbindelse forklaret, at der blev afleveret et trusselsbrev fra Taliban, og at de øvrige trusler var mundtlige. Under nævnsmødet har ansøgeren imidlertid forklaret, at familien i landsbyen modtog tre trusselsbreve, og at [A] først efter modtagelsen af det tredje brev valgte at flytte sin ægtefælle og børn til Jalalabad. Uanset, at der tages hensyn til ansøgerens unge alder finder nævnet endvidere, at ansøgeren i ganske usædvanlig grad har haft vanskeligt ved at tidsfæste både farens død og tidspunktet for truslernes fremsættelse i forhold til tidspunktet for ansøgerens udrejse af Afghanistan. Ansøgeren har fremlagt et omfattende billedmateriale, som ansøgeren, mens han opholdt sig i Danmark angiveligt har modtaget fra en morbrors søn tjener ikke til støtte for ansøgerens forklaring. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han på grund af [As] forhold er efterstræbt af Taliban. Under nævnsmødet er det konstateret, at det fremgår af et fremlagt billede af ansøgerens fars gravsten, at faren døde ultimo 2011. Det fremgår af ansøgerens forklaring, at farbrødrene har tilegnet sig ansøgerens fars del af den jorden, men nævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at der på er en bestående jordkonflikt, der vil få betydning for ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet. De generelle forhold i Nangahar provinsen medfører ikke, at der er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse. Herefter, og idet ansøgeren ikke har sandsynliggjort en individuel, konkret og reel risiko for, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil blive udsat for forfølgelse eller overgreb finder Flygtningenævnet ikke, at der er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.’’ Afgh/2017/317/HHU
