Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske hazaraer og shia-muslimer fra Teheran, Iran. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de i Afghanistan frygter overgreb fra ukendte personer, som i Iran har truet dem gennem en længere periode og overfaldet den mandlige ansøger med en kniv. Den mandlige ansøgers far transporterede illegalt varer, herunder narko, fra Afghanistan til Iran. Efter at han et antal måneder før ansøgernes udrejse af Iran blev standset af myndighederne og fik konfiskeret sine varer, fik han problemer med personer, som han skyldte penge. Personerne truede først faren selv og begyndte dernæst at rette henvendelse på familiens bopæl, hvor personerne gennem flere måneder flere gange ugentligt truede familien ved at banke på døren og råbe i anledning af personernes tilgodehavende. Da den mandlige ansøger omkring en måned inden udrejsen åbnede døren, stod der en person, som stak ham med en kniv. Personen sagde, at dette kun var ”begyndelsen”. Den mandlige ansøger blev bragt til hospitalet, hvor han fik bortopereret den ene nyre. Den mandlige ansøgers far bragte efter omkring fire dages hospitalsophold ansøgerne samt den mandlige ansøgers mor og yngre søskende til Mashad, hvor de boede frem til deres udrejse af Iran omkring en måned senere. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at ansøgerne under asylsagens behandling – både hver for sig og i forhold til andre ansøgere, som sagen har været sambehandlet med – har forklaret divergerende og udbyggende på flere punkter, herunder vedrørende baggrunden for at ukendte personer henvendte sig på familiens bopæl samt perioden for og hyppigheden af de fremsatte trusler. Selv om Flygtningenævnet som forklaret af ansøgerne lægger til grund, at personer, som den mandlige ansøgers far havde en konflikt med, fremsatte trusler mod familien og overfaldt den mandlige ansøger med en kniv, finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved at opholde sig i Afghanistan er i konkret og individuel risiko for at blive udsat for overgreb fra de samme personer. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerne indtil sagens behandling i Flygtningenævnet ifølge deres forklaringer ikke har haft kendskab til, hvem den mandlige ansøgers far havde en konflikt med. Den mandlige ansøgers forklaring for Flygtningenævnet, hvorefter han nærmere angiver personerne som stammende fra Baluchistan i Afghanistan og som en del af et kriminelt smuglernetværk med tilknytning til Afghanistan findes på denne baggrund ikke at kunne lægges til grund. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter Udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/312/IVK
