Nævnet meddelte i januar 2017 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik, sunni-muslim og afghansk statsborger fra […]-distriktet, Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af [navngiven person] familie, idet han slog [den navngivne person] med en skovl i hovedet. Ansøgeren blev efterfølgende oplyst, at [den navngivne person] var afgået ved døden. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han omkring to-tre års alderen udrejste af Afghanistan til Iran, hvor han blev boende, indtil han var omkring 17 år gammel. Herefter rejste ansøgeren sammen med sin mormor, morfar og bror tilbage til Afghanistan, hvor han blev boende i tre år. Efter mormoren og morfarens død, hjalp landsbyens beboere ansøgeren og hans lillebror, fordi de ikke havde nogen familie tilbage. På en ukendt dato et stykke tid efter, at ansøgerens morfar døde i 2015, blev ansøgeren og hans lillebror opsøgt af [den navngivne person], der boede i samme landsby, idet han blandt andet bragte dagligvarer til ansøgeren og broren. Ved senere besøg fortalte [den navngivne person] til ansøgeren, at han var seksuelt interesseret i hans lillebror. Dette fortsatte [den navngivne person] med at gøre frem til den […] september 2015, hvor ansøgeren klokken to om natten, mens han var på arbejde, slog [den navngivne person] med en skovl i hovedet. Den følgende morgen tog ansøgeren og hans lillebror en bus til Nimruz. Fra Nimruz ringede ansøgeren til sin arbejdsgiver […], og bad ham om hjælp til at udrejse af landet. Halvanden time senere udrejste ansøgeren og hans lillebror af Afghanistan til Iran, hvor lillebroren tog ophold hos ansøgerens far. Et flertal af Flygtningenævnet finder efter en konkret og samlet vurdering at kunne lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund, idet forklaringen overordnet set har været troværdig og konsistent. Flertallet bemærker, at der har været nogle tilsyneladende divergenser i henseende til, om ansøgeren så, hvorledes [den navngivne person] holdt lillebroren, men flertallet finder, at ansøgerens forklaring på disse tilsyneladende divergenser fremstår tilstrækkelig overbevisende. Flertallet lægger også vægt på, at ansøgerens forklaring om baggrunden for hændelsen og situationen ude på marken den pågældende dag, i øvrigt også fremstår troværdige og overbevisende. På denne baggrund finder flertallet, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet er i konkret og reel risiko for at blive udsat for repressalier fra [den navngivne person] familie, som han ikke vil kunne opnå myndighedsbeskyttelse mod, og som vil være forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold andet sted i Afghanistan. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren ikke har familie eller netværk i Afghanistan sammenholdt med konfliktens karakter. Efter en samlet vurdering af omstændighederne, herunder at ansøgeren har handlet umiddelbart og for at redde sin bror fra bortførelse, finder Flygtningenævnet ikke, at forholdet har haft en sådan grovhed, at det med sikkerhed kan henføres under flygtningekonventions artikel 1 F (b), jf. udlændingelovens 10, stk. 1, nr. 3. Uanset at forholdet isoleret set vil kunne henføres under udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, finder Flygtningenævnet efter en konkret proportionalitetsafvejning, at der foreligger sådanne særlige grunde, at der trods den nævnte bestemmelse kan gives opholdstilladelse. Der findes ikke grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2017/31/nke
