Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og født muslim, men har oplyst at være konverteret til kristendommen for omkring tre år siden. Ansøgeren er fra landsbyen […], Sheikhali-distriktet i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af myndighederne eller stærkt troende grupperinger. Ansøgeren har til støtte for det påberåbte asylmotiv anført, at han flyttede til Kabul med sin familie, da han var omkring 25 år. I Kabul arbejdede ansøgeren som bygningsarbejder og mødte derigennem en person ved navn […], der introducerede ansøgeren til kristendommen. […] tog ansøgeren med til en kirke i Kabul, hvor ansøgeren igennem en periode på omkring to år deltog i møder en til to gange i ugen, hvorefter han på en for ansøgeren ukendt dato blev døbt i kirken. Det var endvidere ansøgerens opgave at gøre rent i kirken, ligesom han opbevarede CD’ere og USB-stik i sit hjem samt medbragte disse til møderne i kirken. Efter ansøgerens dåb deltog ansøgerens mor, søster og dennes ægtefælle tillige i de kirkelige møder. En søndag, hvor ansøgeren befandt sig i kirken, blev kirken stormet af politiet. Det lykkedes ved den lejlighed ansøgeren at flygte fra stedet, og han tog direkte til Herat, hvor han opholdt sig omkring en uge, hvorefter han udrejste illegalt af Afghanistan. Efter ankomsten til Danmark har ansøgeren fortsat sin kirkegang, idet han går i kirke en gang om ugen i en kirke tilhørende […]. Ansøgerens morbrors datter har efter udrejsen af Afghanistan oplyst ansøgeren om, at myndighedspersoner omkring fem måneder efter ansøgerens udrejse af Afghanistan har ransaget ansøgerens hus, hvor der blev fundet bøger og USB-nøgler, ligesom ansøgerens familie skulle give oplysninger om ansøgerens opholdssted. Ansøgerens mor, søster og dennes ægtefælle blev herefter beskyldt for at være vantro og chikaneret som følge af ansøgerens konversion, hvorfor de flygtede til Iran. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at Flygtningenævnet ved bevisvurderingen har taget hensyn til, at ansøgeren er analfabet. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår divergerende og udbyggende. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvornår […] tog ham med i kirke. Han har til første samtale hos Udlændingestyrelsen forklaret, at der gik 3-4 måneder fra de mødte hinanden og til anden samtale, at der gik 10 dage og 1 uge. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han kom i kirken en til to gange om ugen, eller om han kom i kirken hver lørdag og kun lørdag. Under nævnsmødet forklarede han i den forbindelse indledningsvis, at han kun kom i kirken hver søndag. Endelig har ansøgeren ved anden samtale forklaret udbyggende om, at hans mor, søster og hustru også er blevet kristne, hvilket han ikke nævnte ved første samtale. Flygtningenævnet lægger tillige vægt på, at ansøgerens forklaring i øvrigt fremstår upræcis og uden detaljer, herunder forekommer det mindre sandsynligt, at han efter to års kirkegang i Afghanistan ikke kendte nogen medlemmer af den 20 - 25 personer store menighed, ligesom han ikke kunne forklare nærmere om mødernes indhold. Dertil kommer, at ansøgeren alene afgivet en meget overordnet forklaring om sin kristne tro og om konflikten og familiens forhold. Ansøgeren, der angiveligt skulle være kommet i en kirke i Kabul igennem to år og derefter en eller to gange om ugen under sit ophold i Danmark, besidder meget ringe viden om kristendommen, ligesom han ikke har været i stand til at redegøre nærmere for sin egen indre kristne overbevisning. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren i Afghanistan angiveligt kom i en protestantisk kirke, mens han i Danmark er blevet […]. Ansøgeren har tillige meget begrænset viden om […]. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet været i stand til at uddybe sin forklaring, men har generelt svaret undvigende og afglidende på nævnets åbne spørgsmål, mens han har svaret forventeligt på lukkede spørgsmål også selvom han derved kom til at forklare divergerende. Flygtningenævnet tilsidesætter derfor ansøgerens forklaring og finder, at han ikke har sandsynliggjort, at han er blevet overbevist kristen. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/307/nke
