Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtuner og sunnimuslim fra [landsby], Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, idet han har fortalt hæren og myndighederne, at Taliban havde lagt en mine. Han har til støtte herfor oplyst, at Taliban havde kontrollen i hans landsby. På en ukendt dato i [sommeren] 2015 kom militæret til området og fik rykket Taliban lidt tilbage. Ansøgeren fortalte militæret om en vejsidemine, som han vidste, at Taliban havde placeret. Samme dag han fortalte om minen, trak militæret sig ud af området, og ansøgeren tog til [Byen A]. Samme aften besøgte Taliban ansøgerens bopæl. Efterfølgende ringede ansøgerens bror til ansøgeren og fortalte, at Taliban havde været på bopælen og spurgt efter ansøgeren. Ansøgeren opholdt sig omkring to måneder i [Byen A], hvorefter han udrejse af Afghanistan [i efteråret] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet forklaringen virker konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det virker usandsynligt, at ansøgeren efter sin egen forklaring har valgt at udpege én vejsidebombe ud af mange for myndighederne, og at han har udpeget bomben foran hele landsbyens befolkning, uden tanke for at der blandt befolkningen kunne være spioner for Taliban. Dette skal sammenholdes med, at ansøgeren efter sin forklaring opholdt sig i skjul i regeringskontrollerede [Byen A] i 2 måneder, hvor han ikke turde gå udenfor af frygt for spioner. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret uoverensstemmende om, hvorvidt han har været i kontakt med Taliban, og hvor mange gange, han i givet fald har været det. Til oplysnings- og asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han ikke har været i kontakt med Taliban efter sin flugt, mens han til asylsamtalen har forklaret, at Taliban ringede til ham 2-4 gange, og under nævnsmødet har forklaret, at Taliban ringede til ham 2 gange. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. De generelle forhold i Afghanistan er ikke af en sådan karakter, at dette i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/306/HHU
