Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtuner og sunnimuslim fra Nangarhar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin morbror, morbrorens hustru og hendes brødre. Derudover frygter ansøgeren ISIL og Taliban. Han har som støtte herfor oplyst, at hans forældre omkom i en færdselsulykke, da ansøgeren var omkring 10 til 11 år. Efter hans forældres død flyttede ansøgeren hjem til sin morbror, [A], som overtog ansvaret for ansøgeren. [As] adfærd over for ansøgeren ændrede sig, og hans hustru, [B], tvang ansøgeren til at hjælpe med de huslige pligter og til at passe hendes døtre. Både [A] og [B] kunne finde på at slå ansøgeren, når han ikke gjorde, som de ønskede. Det var imidlertid [B], der opførte sig værst over for ansøgeren. [Bs] brødre havde tilsluttet sig ISIL, og [A] havde planer om, at ansøgeren ligeledes skulle tilslutte sig ISIL. En måned efter at [B] havde fortalt ansøgeren om sine planer, blev ansøgeren hentet af to af [Bs] brødre og kørt til en ISIL- og Talibanlejr i Hogali. Her opholdt ansøgeren sig i 14 dage. Under de 14 dages ophold sad ansøgeren udelukkende i et telt og græd. Engang i mellem kom en mand ind til ham i teltet og fortalte ham om islam. Derudover foretog ansøgeren sig ingenting under sit ophold i lejren. En dag gav den samme mand ansøgeren en sprøjte i armen, hvorefter han mistede tankegangen. Han begyndte at acceptere alt, hvad folk i lejren sagde til ham. To dage senere kørte to mænd ansøgeren til en ukendt politistation. De satte ham af i nærheden af stationen og bad ham gå alene hen og sprænge en bombe ved stationen. På vej mod stationen kom ansøgeren til sig selv, og i stedet for at sprænge bomben, henvendte ansøgeren sig til politiet og sagde, at han havde en bombe på sig. Ansøgeren overnattede en nat på stationen. Dagen efter blev han løsladt, hvorefter han gik hjem til sin moster, [C], i området [landsby]. [C] fortalte ansøgeren, at [A] var blevet hentet af politiet. Samme dag som ansøgeren ankom hos [C], udrejste ansøgeren af Afghanistan med hjælp fra [Cs] ægtefælle og en menneskesmugler. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet hans forklaring fremstår divergerende og udbyggende om helt centrale dele af ansøgerens asylmotiv, ligesom forklaringen ikke fremstår selvoplevet. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han kun har mødt sin tantes brødre en gang, og det var til hans forældres begravelse. Ansøgeren har ligeledes under denne samtale ikke forklaret, at han har opholdt sig i en Talibanlejr, eller at han blev bedt om at sprænge en politistation i luften. Under asylsamtalen og gensamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at han blev hentet af sin tantes brødre og afleveret i en ISIS- og Talibanlejr, hvor han opholdt sig i 14 dage og derefter blev udstyret med en bombe, som han skulle sprænge ved en politistation. Videre har ansøgeren under nævnsmødet forklaret, at han, da han skulle sprænge bomben, blev sat af 10-15 minutter før politistationen, mens ansøgeren under gensamtalen med Udlændingestyrelsen har forklaret, at bilen stoppede 2 minutter før politistationen. Flygtningenævnet finder endvidere ansøgerens forklaring om, at han før en køretur på 2 timer til politistationen blev iført bomben, at han var påvirket af en indsprøjtning, og at han under hele køreturen holdt udløseren i hånden, for utroværdig og usandsynlig. Endelig har ansøgeren i generelle vendinger uden detaljer forklaret om sit ophold på 14 dage i Talibanlejren, bombeaktionen og opholdet på politistationen, herunder at han i lejren hele tiden opholdt sig i et telt, ikke talte med nogen, ikke modtog træning og ikke deltog i bøn eller andre religiøse aktiviteter. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/305/HHU
