Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadsjiker og sunnimuslim fra [landsby], byen Badakhshan, Nosay-distriktet, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter sin morbror, [A], idet han gerne vil have, at ansøgeren tilslutter sig Taliban. Han har til støtte herfor oplyst, at han udrejste af Afghanistan til Iran sammen med sin familie, da han var omkring to år gammel. For omkring tre til fire år siden blev hans familie opsøgt i Iran af ansøgerens morbror fra Afghanistan. Han ville rekruttere ansøgeren, sende ham til Pakistan og træne ham til at blive selvmordsbomber for Taliban. Ansøgerens far kom op at slås med ansøgerens morbror, hvorefter hans morbror forlod huset. Hans morbror blev efterfølgende fængslet i Afghanistan. Fire til fem måneder efter han blev løsladt, sagde ansøgerens forældre til ansøgeren, at det nok var bedst, at han rejste, fordi hans morbror kunne finde på at forsøge at rekruttere ham igen. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til de generelle forhold i Afghanistan, herunder risikoen for at blive dræbt af en selvmordbomber eller blive tvunget til at blive selvmordsbomber af Taliban eller ISIL. På en ukendt dato i [efteråret] 2015 udrejste ansøgeren illegalt af Iran. Ansøgeren har ikke i sit asylskema omtalt sin frygt for at blive rekrutteret som selvmordsbomber af sin onkel. Først under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst om denne konflikt, som må betragtes som helt central for hans asylmotiv. Hertil kommer, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at hans onkel efter sin løsladelse fra fængslet ringede til ansøgerens forældre og fortalte, at han ville til Iran igen for at hverve ansøgeren. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han fra slægtninge i Afghanistan havde hørt, at onklen igen ville til Iran og hverve ansøgeren, og at det var bekendte, der ringede til ansøgers forældre. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge ansøgerens forklaring, der er divergerende og udbyggende, til grund og finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. De generelle forhold i Afghanistan er ikke af en sådan karakter, at dette i sig selv er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/304/HHU
