Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra [landsby], Laghman, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at hans farbror eller slægten vil slå ham ihjel, idet han har trodset farbrorens bestemmelse om, at han skulle arbejde i en mine, der ligger i et Taliban-kontrolleret område. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans problemer med farbroren startede efter, at ansøgerens far døde for tre og et halvt år siden. Farbroren blev familiens overhoved efter ansøgerens fars død. Omkring tre og en halv måned inden ansøgerens udrejse af Afghanistan blev ansøgerens mor smidt ud af farbroren, hvorfor hun flyttede til sin bror i Kabul. I den efterfølgende periode blev farbroren meget voldelig overfor ansøgeren, idet farbroren prøvede at presse ham til at arbejde i minen. Farbroren piskede flere gange ansøgeren med en ledning, prøvede at kvæle ham, ligesom han slog og sparkede ansøgeren og truede med at slå ham ihjel. Han spærrede også ansøgeren inde. På et tidspunkt blev ansøgeren hentet af sin morbror, som tog ham med til Kabul, hvor ansøgerens mor også var. Efterfølgende har farbroren opsøgt ansøgerens morbror og mor i Kabul for at få fat i ansøgeren. Han har truet med at slå dem ihjel, hvis de ikke udleverer ansøgeren til ham. Ansøgerens asylmotiv er en privatretlig konflikt med ansøgerens farbror og eventuelt slægten. Ansøgeren kan ikke antages at kunne opnå myndighedernes beskyttelse imod eventuelle overgreb fra ansøgerens farbrors eller slægtens side. Det afgørende er herefter, om ansøgeren har sandsynliggjort, at der er en tilstrækkelig risiko for, at farbroren og eventuelt slægten vil udfolde bestræbelser på at forfølge ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan. Ved vurderingen heraf lægger Flygtningenævnet navnlig vægt på, at farbroren benyttede den sædvanlige måde at bilægge konflikter på i forhold til ansøgerens mor, idet slægten traf beslutning om, at hun ikke længere skulle bo hos ham. Nævnet lægger endvidere vægt på, at farbroren, på trods af at ansøgeren boede hos ham i en længere periode efter farens død, ikke gennemtvang sin beslutning om, at ansøgeren skulle arbejde i minen. Nævnet finder ikke grundlag for at antage, at farbroren har eller har haft til hensigt at gennemføre sine trusler om at slå ansøgeren ihjel. Nævnet finder således heller ikke grundlag for at antage, at farbroren har eller har haft til hensigt at realisere sådanne trusler i forhold til moren eller morbroren. Flygtningenævnet finder således ikke, at konflikten har haft et sådant omfang og karakter, at ansøgeren reelt risikerer overgreb fra farbrorens eller slægtens side ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/303/SSM
