Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra landsbyen […], distriktet Char Dara i Kunduz-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af Taliban, fordi hans storebror har slået en talibaner ihjel. Ansøgerens advokat har for nævnet som supplerende asylmotiv henvist til, at ansøgeren er i risiko for at blive tvangsrekrutteret af Taliban. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at hans forældre blev dræbt, da familiens hus blev ramt af en raket afsendt af Taliban. Ansøgeren var hjemme hos sin søster, som boede i […] omkring otte eller ni kilometer fra familiens hus, da en nabo ringede til ansøgerens søster og fortalte, at deres forældre var blevet dræbt, hvorfor ansøgeren og søsteren tog hen til familiens bopæl, hvor de forberedte begravelsen, som fandt sted samme aften. Ansøgeren tog herefter med sin søster hjem igen. To dage senere kom ansøgerens bror til søsterens bopæl. Broren arbejdede til dagligt i Kabul, hvor han kørte madvarer ud til udlændinge i forskellige provinser. Ansøgerens bror og far havde tidligere modtaget trusler fra Taliban på grund af broderens arbejde. Ansøgerens bror fortalte, at det var en person ved navn […] fra Taliban, der havde slået deres forældre ihjel. Ansøgerens bror tog en kalashnikov, som søsteren opbevarede i sit hjem, over til [talebaneren] og slog ham ihjel. Da broren kom tilbage til søsterens hus, sagde han til ansøgeren, at de skulle udrejse fra Afghanistan, hvorfor de rejste samme nat. Ansøgeren har forklaret, at han aldrig i øvrigt har været i kontakt med Taliban. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling, selvom han kun er 16 år gammel. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har svaret relevant på de stillede spørgsmål. Nævnet finder endvidere, at ansøgeren har været i stand til at forklare om sit asylmotiv og sin baggrund. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring og oplysninger i øvrigt har nævnet taget hensyn til ansøgerens unge alder og begrænsede skolemæssige baggrund. Flygtningenævnet finder, at centrale dele af ansøgerens forklaring om sit asylmotiv ikke kan lægges til grund, og nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om blandt andet årsagen til hans udrejse fra Afghanistan. Ansøgeren har således til støtte for sit asylmotiv henvist til, at det var broderens drab på en talibaner, der var årsagen til hans udrejse fra Afghanistan, men dette – der er helt centralt for ansøgerens asylmotiv – er slet ikke omtalt i det asylansøgningsskema, som ansøgeren udfyldte [kort efter indrejsen]. I asylansøgningsskemaet er modsat anført, at broderen på grund af sit arbejde ikke kunne komme til det distrikt, hvor ansøgeren boede, og at han i forvejen var flygtet til Iran. Ansøgeren har under forløbet ønsket at foretage rettelser i asylansøgningsskemaet, men er ikke fremkommet med nogen antagelig begrundelse for, at han oprindeligt ikke anførte de forhold, som han senere under samtalerne med Udlændingestyrelsen har påberåbt sig som sit oprindeligt eneste asylmotiv. Han er heller ikke kommet med nogen antagelig forklaring på, hvorfor han i asylansøgningsskemaet har anført, at han rejste til sin bror, der opholdt sig i Iran, mens han senere har forklaret, at han flygtede sammen med broderen ud af Afghanistan. Hertil kommer, at ansøgeren også har forklaret uoverensstemmende om de trusler, som hans bror og far angiveligt skulle have modtaget fra Taliban. Under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 oplyste ansøgeren, at han troede, at faderen havde modtaget én mundtlig trussel fra Taliban i forbindelse med, at han blev opsøgt, mens han arbejdede i marken, mens ansøgeren under asylsamtalen [i vinteren] 2016 oplyste, at faderen havde modtaget to individuelle trusler i form af et brev og en personlig henvendelse, men at han vedrørende den personlige henvendelse dog ikke vidste, hvordan faderen var blevet kontaktet. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorvidt forældrenes hus var det eneste, der blev ramt under det pågældende angreb. Under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 oplyste ansøgeren således, at flere huse blev ramt under angrebet, mens han under asylsamtalen [i vinteren] 2016 og for nævnet har oplyst, at det alene var forældrenes hus, der blev ramt, og at dette var én af grundene til, at han gik ud fra, at angrebet havde sammenhæng med hans brors arbejde. Henset hertil finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan af disse grunde vil være i konkret og individuel risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb fra Taliban, jf. udlændingelovens § 7. Heller ikke ansøgerens asylmotiv om risiko for tvangsrekruttering, hvilket asylmotiv først er påberåbt for Flygtningenævnet, kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, allerede fordi hans forklaring, hvorefter han blandt andet ikke i øvrigt har haft kontakt til Taliban, ikke giver grundlag for at antage, at ansøgeren alene på grund af sin alder og ringe skolemæssige baggrund skulle være i risiko for tvangsrekruttering af Taliban. Nævnet har herved også lagt vægt på, at ansøgeren ikke kan antages at være helt uden netværk i Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/301/col
