afgh2017300

Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:  
”Ansøgeren er afghansk statsborger, etnisk hazara og shiamuslim. Ansøgeren er født og opvokset i […] i Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en udsendelse til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, blive betragtet som iransk spion af myndighederne eller udsat for seksuelle eller andre overgreb af ukendte personer. Ansøgeren har videre oplyst, at han er født og opvokset i Iran, hvor han har opholdt sig illegalt sammen med sin familie. Hans far er blevet deporteret for fire år og fire måneder siden. Ansøge-ren har aldrig været i Afghanistan. Ansøgeren har hørt, at sunnimuslimer i Afghanistan, herunder Taliban, slår shiamuslimer og etniske hazaraer ihjel. Han har også hørt, at både Taliban og myn-dighederne betragter personer som ham som iranske spioner. Han frygter også at blive udsat sek-suelle overgreb fra personer i Afghanistan, der vil bruge ham som dansedreng. Ansøgeren har i Iran haft problemer med andre afghanske drenge. En af disse drenge har fortalt ansøgeren, at hans far var medlem af Taliban. Ansøgeren udrejste af Iran, fordi han frygtede at blive deporteret til Afghanistan. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøgerens forklaring om sine asyl-motiver til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at det, som ansøgeren har forklaret om sine asylmotiver, er omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. Flygtninge-nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren på intet tidspunkt har været i Afghani-stan, og at han ikke har oplevet konkrete konflikter med Taliban, de afghanske myndigheder eller privatpersoner i Afghanistan. Flygtningenævnet finder samtidig ikke, at ansøgerens subjektive frygt for forfølgelse eller overgreb i Afghanistan er underbygget af de foreliggende bag-grundsoplysninger om de generelle forhold i Afghanistan, herunder om den sikkerhedsmæssige situation og om forholdene for afghanere, der har opholdt sig i Iran. Ansøgerens frygt findes endvidere ikke at være underbygget af  de foreliggende baggrundsoplysninger om de generelle forhold for unge mænd, der er etniske hazaraer eller shiamuslimer. Flygtningenævnet finder der-for ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en udsendelse til Afghanistan risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfat-tet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/300/JOV