Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Indledningsvis tiltræder Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgeren, der er 16 år, er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren generelt har svaret sammenhængende og relevant på de spørgsmål, der blev stillet i Flygtningenævnet, og på en måde som viste, at ansøgeren forstod spørgsmålene og svarernes betydning. Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim. Ansøgeren er afghansk statsborger men født og opvokset i Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at møde sin far, der vil slå ham ihjel. Ansøgeren frygter endvidere de generelle forhold i Afghanistan, herunder at blive tvangsrekrutteret. Ansøgeren har nærmere forklaret, at hans forældre udrejste af Afghanistan til Iran, inden ansøgeren blev født. Under sin opvækst i Iran kunne ansøgeren ikke få udstedt dokumenter. Ansøgeren blev endvidere udsat for fysiske overgreb fra sin far, der var narkoman. For omkring fire til fem år siden blev ansøgerens far deporteret til Afghanistan af de iranske myndigheder. Efter farens deportering blev ansøgerens mor en enkelt gang telefonisk kontaktet af faren, der truede med at slå ansøgeren, moren og søsteren ihjel. Fem til seks måneder forud for udrejsen af Iran blev ansøgeren pågrebet af politiet, der samlede folk med henblik på udsendelse til Afghanistan. Ansøgeren kom i kontakt med sin mor, der hjalp ham ud af situationen, idet hun efter et par dage skaffede en million iranske tomaner, som det kostede at få ansøgeren løsladt. Ansøgeren udrejste illegalt af Iran i januar 2016. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund om farens narkotikamisbrug, voldelige adfærd og deportation til Afghanistan. Flygtningenævnet finder det imidlertid ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en indrejse i Afghanistan vil være i risiko for at møde faren og blive udsat for nye overgreb af denne. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at deportationen af faren fandt sted for tre til fire år siden, at hans opholdssted er ukendt, og at han udover den ene telefonsamtale ikke har forsøgt at komme i kontakt med ansøgeren eller dennes mor. De generelle forhold i Afghanistan findes ikke at være asylbegrundende, heller ikke for enlige unge mænd. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en indrejse i Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/30/NKE
