Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra landsbyen […], som ligger i distriktet Dehbala i Nangarhar provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af Taliban, idet hans far var kommandant for det lokale politi, og idet Taliban ønskede, at ansøgeren skulle kæmpe for dem mod myndighederne. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans far blev dræbt i [sommeren] 2015 af Taliban under et angreb på en kontrolpost i Dehbala distriktet i Nangarhar provinsen, hvor ansøgerens far var kommandant. Ansøgerens far arbejdede for det lokale politi, hvor han var chef for kontrolposten og havde et antal folk under sig. Ti-femten dage forinden drabet på ansøgerens far havde ansøgeren overhørt sine forældre tale om, at faren var blevet truet af Taliban. En måned efter drabet på ansøgerens far blev ansøgeren opsøgt på sin bopæl af omkring 20 personer fra Taliban. Både ansøgeren og hans mor var til stede, da Taliban opsøgte familiens bopæl. Personerne fra Taliban ville hverve ansøgeren til at kæmpe mod myndighederne. Ansøgeren formoder, at Taliban ville bruge ham som selvmordsbomber som en form for straf for, at hans far havde arbejdet for myndighederne. Ansøgerens mor afviste Taliban, som truede med at dræbe ansøgeren, hvis han ikke sluttede sig til dem. Under diskussionen dukkede tre personer fra landsbyens ældreråd op. De ældre fik overtalt Taliban til at lade ansøgeren være og sagde til dem, at ansøgeren ville slutte sig til dem senere. Talebanerne forlod derfor familiens bopæl. De tre personer fra ældrerådet rådede efterfølgende ansøgerens mor til at sende ansøgeren ud af landet, såfremt hun ikke ønskede, at ansøgeren skulle lide samme skæbne som sin far. Ansøgerens mor fulgte deres råd og ringede til sin bror i [by]. Samme aften kørte ansøgeren og hans mor med en nabo til [by], og efter tre dage hos sin morbror i [by] udrejste ansøgeren af Afghanistan. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge forklaringen til grund, idet forklaringen anses for at være konstrueret til lejligheden. Nævnet finder det således utroværdigt, at Taliban efter at have dræbt ansøgerens far skulle have henvendt sig på ansøgerens og hans mors bopæl for at tvangsrekruttere ansøgeren, der skulle benyttes som selvmordsbomber. Nævnet lægger herved afgørende vægt på, at Taliban ved henvendelsen angiveligt har truet med at slå ansøgeren ihjel, hvis han ikke fulgte med, og at Taliban herefter alligevel har forladt bopælen uden at medtage ansøgeren, der derved fik lejlighed til at flygte. Forklaringen om, at Taliban ville afvente et forsøg fra landsbyens ældre på at overtale ansøgeren til frivilligt at tage med Taliban for at blive selvmordsbomber, findes ikke overbevisende. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende. Under asylsamtalen den [sommeren] 2016 har ansøgeren forklaret, at han ikke med sikkerhed ved, hvordan en kontrolpost ser ud, og at folk fra landsbyen kom til ansøgerens og hans mors hjem og fortalte, at ansøgerens far var blevet dræbt. Under samtalen har ansøgeren også forklaret, at han ikke kender navnene på de personer, der kom fra landsbyen og som i øvrigt hentede liget af ansøgerens far. Under mødet i nævnet har ansøgeren derimod forklaret, at han kendte navnene på tre af de pågældende folk fra landsbyen, og at ansøgeren tog med folkene til den kontrolpost, hvor hans far var blevet dræbt, for at hente liget. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/3/SSM
