Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er afghansk statsborger, etnisk pashtun og sunnimuslim fra [en landsby] i [et di-strikt], Nangarhar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af Taliban, fordi hans bror har dræbt nogle talibanere, der opbevarede våben og ammunition i ansøgerens forret-ning. Ansøgeren har videre forklaret, at han omkring en måned og 10 dage før sin udrejse af Af-ghanistan [i efteråret 2015], blev opsøgt i sin dagligvareforretning i sin hjemby […] af nogle mænd, som ansøgeren formoder var talibanere. De tvang ansøgeren til at opbevare våben og ammunition i baglokalet i hans forretning. Talibanerne kom og afleverede og hentede våben i baglokalet om natten i ti dage. Efter ti dage fortalte ansøgeren sin bror, som var menig soldat i den afghanske hær, og sin far om talibanerne og deres våben i forretningen. Ansøgerens bror blev vred og ville gøre noget ved det. Omkring to uger senere angreb ansøgerens bror og 3-4 af hans kollegaer fra hæren talibanerne ved ansøgerens forretning og et ukendt antal personer blev dræbt og såret. Ansøgeren er sikker på, at det var hans bror, der stod bag angrebet, for han havde sagt til ansøgeren, at han ville gøre noget ved det. Efter et par dage, hvor ansøgeren ikke kom i sin forretning, opfordrede hans far ham til at vende tilbage til forretningen, og passe sit arbejde, hvilket ansøgeren gjorde helt frem til brorens død omkring 10 dage efter farens død. Tre-fire dage efter skudepisoden med talibanerne, blev ansøgerens far dræbt om natten på sin mark af talibanere som hævn. Ansøgerens fætter, som tilfældigvis også var i området for at passe sine marker, overhørte fra et skjul talibanerne spørge ansøgerens far, hvor hans sønner var, og at de truede med at dræbe hele familien, for til slut at skyde ansøgerens far et ukendt antal gange. An-søgeren fik dette at vide af sin fætter efter begravelsen af faren den følgende eftermiddag. Om-kring 10 dage efter drabet på faren blev ansøgerens bror dræbt, formentlig af Taliban, da han var på vej hjem fra militæret til familiens bopæl i [landsbyen]. Ansøgerens mor sagde herefter til ansøgeren, at nu var både hans far og bror blevet dræbt, så derfor skulle ansøgeren udrejse af landet, for at komme i sikkerhed. Ansøgeren insisterede på, at hans mor og lillesøster udrejste sammen med ham, hvilket de gjorde omkring en uge efter drabet på ansøgerens bror. De solgte ansøgerens forretning og familiens marker for at skaffe kapital til udrejsen. Ansøgeren tog til et ukendt sted i Pakistan med sin mor og lillesøster, hvortil de ankom en ukendt dato om eftermid-dagen og allerede samme aften rejste ansøgeren videre mod Europa med en agent. Ansøgeren har videre forklaret, at han omkring [i sommeren] 2016 har modtaget et opkald fra sin mor i Pakistan, der oplyste, at nogle talibanere havde opsøgt deres bopæl i deres hjemby og spurgt efter dem. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring på en række væsentlige punkter fremstår utroværdig, ligesom ansøgeren har forklaret divergerende om væsentlige punkter i sit asylmotiv. Flygt-ningenævnet finder det således utroværdigt, at Taliban skulle vælge at anbringe våben i ansøge-rens butik, idet ansøgeren har forklaret, at det var lokale Taliban-folk, der kom til hans butik, og som derfor må have vidst, at ansøgerens bror arbejdede i det afghanske militær. Flygtningenæv-net har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at der var 10 huse i landsbyen og at landsbyboerne vidste, hvem der sympatiserede med Taliban. Samtidig har Flygtningenæv-net lagt vægt på, at ansøgeren efter sin forklaring overfor Taliban-folkene gav udtryk for, at han ikke ønskede at samarbejde med dem om opbevaring af våbnene. Yderligere finder Flygtninge-nævnet det utroværdigt, at ansøgeren valgte at fortsætte sit arbejde i butikken efter, at Taliban havde dræbt hans far og havde fremsat trusler om at dræbe ansøgeren, ansøgerens bror og resten af ansøgerens familie. Samtidig lægger Flygtningenævnet til grund, at det alene beror på ansøge-rens formodning, at det var ansøgerens bror og dennes militære kollegaer, der angreb og dræbte nogle talibanere foran ansøgerens butik og fjernede de våben, som Taliban angiveligt havde an-bragt i butikken. Ansøgeren har under samtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret om angre-bet, som om han selv havde oplevet dette. Det er først ret sent i forløbet, at han har forklaret, at det var noget, han havde hørt fra landsbyboere. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvor lang tid der gik fra drabet på hans far til drabet på hans bror, idet han til asylsamtalen har forklaret, at der gik omkring 15 dage fra drabet på hans far til drabet på hans bror, mens an-søgeren under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at der gik omkring 10 dage. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvor lang tid, der gik fra drabet på broren til ansøgerens udrejse, idet ansøgeren til oplysning- og motivsamtalen har forklaret, at der gik 13-15 dage, mens ansøgeren til asylsamtalen og under Flygtningenævnets behandling af sagen har for-klaret, at der gik fem-seks dage. Yderligere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvornår han genoptog sit arbejde i butikken efter skudepisoden foran butikken, idet ansøgeren til asyl-samtalen har forklaret, at han påbegyndte sit arbejde dagen efter, mens han til oplysning- og mo-tivsamtalen og under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at han først genoptog arbejdet nogle dage efter skudepisoden. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende om, hvornår han genoptog arbejdet efter drabet på faren, idet det først er under Flygtningenævnets behandling af sagen, at han har forklaret, at han først vendte tilbage til butikken efter et par dage. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge vægt på ansøgerens forklaring om, at Taliban har undladt at dræbe ham som følge af, at Taliban ikke ønsker at gøre sig upopulær i lokalbefolknin-gen ved at dræbe folk ved højlys dag, sammenholdt med ansøgerens afsluttende bemærkninger om Talibans brutalitet og hensynsløshed overfor lokalbefolkningen. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risike-rer individuel og konkret forfølgelse omfatter af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrel-sens afgørelse.” afgh/2017/299/JOV
