Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning fra [landsby], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive taget af Taliban og udsat for overgreb. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter de generelle forhold i Afghanistan. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes bror blev taget af Taliban, da han var omkring otte til ni år gammel. Da ansøgeren var 11 år opsøgte Taliban ansøgerens far, og sagde, at ansøgeren var gammel nok til at begynde i skole. Nogle dage efter opsøgte Taliban ansøgerens bopæl, hvor de spurgte efter ansøgeren. Ansøgeren flygtede over til naboen sammen med sin mor, hvor de opholdt sig i to dage. Herefter udrejste ansøgerens familie til Iran, hvor de boede indtil ansøgeren var omkring 14 år. Det bemærkes indledningsvis, at Flygtningenævnet finder, at ansøgeren er tilstrækkeligt moden til at gennemgå asylsagsbehandling, selvom ansøgeren er mindreårig. Ansøgeren er således 15 år gammel og har under nævnsmødet svaret relevant på de stillede spørgsmål og har forklaret sammenhængende om sit asylmotiv og sin baggrund. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Henset til, at ansøgeren kun var otte til ni år, da hendes bror blev tvangsrekrutteret af Taliban, og at hun var 11 år, da Taliban opsøgte hendes far for at få hende i en Taliban-kontrolleret skole, har hun således i det væsentlige forklaret sammenhængende og detaljeret om disse begivenheder. Nævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren og hendes forældre som følge heraf rejste til Iran, hvor forældrene fortsat opholder sig. Nævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren ikke har familie eller andet netværk i Afghanistan. Flygtningenævnet finder imidlertid, at Talibans henvendelser med henblik på tvungen skolegang i en Taliban-kontrolleret skole for piger/kvinder ikke har haft en sådan karakter, intensitet og omfang, der indebærer, at ansøgeren dermed har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i konkret risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet lægger tillige vægt på, at de generelle forhold i Afghanistan ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/298/SHH
