Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og muslim fra […], Laghman, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive tvangsrekrutteret eller slået ihjel af Taliban. Ansøgerens far blev slået ihjel af Taliban, da ansøgeren var 10 eller 11 år gammel. Ansøgerens mor har fortalt ansøgeren, at faren blev slået ihjel, fordi Taliban ville have ham til at opgive sit landbrug for at samarbejde med Taliban. Taliban afleverede et brev, hvor der stod, at Taliban krævede, at familien afleverede en søn til Taliban. Hvis familien frivilligt afleverede en søn, ville de modtage penge. Hvis familien ikke ville aflevere en søn frivilligt, ville Taliban tage ham med tvang. Efterfølgende opsøgte Taliban ansøgerens bopæl to gange, hvor de ikke fandt ansøgeren, da han havde gemt sig. Efter Talibans andet besøg insisterede ansøgerens morbror på, at ansøgeren blev sendt ud af Afghanistan. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren, der er 16 år, har været tilstrækkeligt moden til at gennemgå en asylsagsbehandling, idet ansøgeren under nævnsmødet har svaret sammenhængende og relevant på stillede spørgsmål. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring har nævnet tillagt det betydning, at ansøgeren var knap 15 år gammel, da han forlod hjemlandet, og at det ifølge ansøgerens oplysninger, var ansøgerens morbror, der tog initiativ til, at ansøgeren skulle flygte. Endvidere har nævnet ved vurderingen af ansøgerens forklaring tillagt det betydning, at ansøgeren er analfabet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på helt centrale punkter har forklaret divergerende. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om de gange, familiens bopæl blev opsøgt af Taliban. Til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 har ansøgeren forklaret, at han ikke vidste, hvor lang tid der gik fra, Taliban sidste gang opsøgte familiens bopæl til, han udrejste af Afghanistan, ligesom ansøgeren flere gange har forklaret, at han ikke vidste, hvor mange gange Taliban kom til bopælen. Til asylsamtalen [i vinteren] 2017 har ansøgeren forklaret, at Taliban opsøgte familiens bopæl to gange, hvor han gemte sig, og at han udrejste dagen efter Talibans sidste henvendelse på bopælen. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren ikke til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 har forklaret om det brev, som Taliban angiveligt afleverede på familiens bopæl, og at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvordan han skjulte sig på bopælen. Flygtningenævnet har ved vurderingen af divergenserne lagt vægt på, at der er tale om meget centrale men også ret enkle spørgsmål vedrørende personlige oplevelser, som ansøgeren ikke har svaret konsistent på. Flygtningenævnet tilsidesætter på den baggrund ansøgerens forklaring som konstrueret og utroværdig. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingeloven § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/295/MKT
