Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik og sunnimuslim fra [mindre by], Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at blive slået ihjel af Taliban, idet han er blevet beskyldt for at arbejde med Talibans fjender. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han den [vinteren] 2012 begyndte at arbejde for HART. Han arbejdede for HART i 14 måneder. Da han havde arbejdet for HART i en måned, modtog han et trusselsbrev. Herefter, på en ukendt dato i 2013, begyndte ansøgeren at arbejde for ISAF. Efter at have arbejdet for ISAF i en måned, blev ansøgerens far opsøgt af Taliban, der sagde, at ansøgeren skulle stoppe sit arbejde. Ansøgerens far blev opsøgt af Taliban mere end ti gange. [I sommeren] 2015 opsøgte fire personer ansøgerens bopæl. Ansøgeren undslap ved at gemme sig i et hønsehus. Dagen efter kørte ansøgerens bror ansøgeren til Kabul. På vejen blev de beskudt af Taliban. Den samme dag forsvandt ansøgerens bror. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren har været ansat både hos sikkerhedsfirmaet HART og hos ISAF. Han har haft helt underordnede funktioner. Flygtningenævnet finder det ikke troværdigt, at ansøgeren mindre end en måned efter ansættelsen hos HART modtog et trusselsbrev. Nævnet finder det utroværdigt, at der skulle være efterladt et brev udenfor porten, der alene bar ansøgerens navn, selvom de var to på vagt. Ansøgeren har forklaret divergerende om, på hvilket sprog brevet var skrevet og om, hvorvidt han har læst brevet. Han er ikke bekendt med, hvorvidt brevet indeholdt en trussel. Det er helt usandsynligt, at der i et sådan brev skulle være oplysninger om, at en bestemt bil skulle hjælpes igennem porten uden kontrol idet den pågældende bil, dermed ville blive afsløret såfremt den der fandt brevet gav oplysningen videre til ledelsen. Flygtningenævnet kan ikke afvise, at tre mænd i en taxa, der alle kom fra samme landsby som ansøgeren, kaldte på ansøgeren, da han var på vej hjem. Efter ansøgerens forklaring, er der imidlertid igen grund til at tro, at de pågældende mænd ville kidnappe ansøgeren. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han, cirka 10 dage senere, blev opsøgt af en person fra landsbyen, der opfordrede ham til at stoppe sit arbejde med ISAF og i stedet tilslutte sig Taliban. Han har tidligere forklaret, at det var en person der blev sendt til ham, og det fremgår, at der har været en vis dialog. Under nævnsmødet, har han imidlertid forklaret, at det var den ledende Taliban-person fra landsbyen, og at han straks flygtede. Efter ansøgerens forklaring, har dette fundet sted medio 2013. Ansøgeren har herefter ikke haft nogen kontakt med Taliban, forud for [sommeren] 2015. Flygtningenævnet finder ansøgerens forklaring om episo [sommeren] 2015 utroværdig. Det forekommer ikke sandsynligt, at ansøgeren har kunnet hoppe ned fra første sal, løbe over en åben gårdsplads og gemme sig i et hønsehus, uden at de fremmødte personer har kunnet se eller høre dette. Det forekommer endvidere usandsynligt, at personerne ikke har kigget i hønsehuset, når de efter forklaringen har ransaget skabene i de tre andre bygninger. Endelig finder Flygtningenævnet det påfaldende, at Taliban, hvis de holdte vagt ved vejen næste morgen, ikke har forsøgt at standse bilen, som ansøgeren og hans bror kørte i, men i stedet har skudt efter dem, da de var passeret. Ansøgeren har forklaret divergerende på flere punkter, herunder hvor længe han var ansat som vagt hos HART, om hans far fortalte om at Taliban havde opsøgt ham forud for ansøgerens udrejse og antallet af gange hans familie er blevet opsøgt efter hans udrejse. På baggrund af ovenstående tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om hans asylmotiv som usandsynlig og divergerende. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Afghanistan vil være udsat for forfølgelse efter udlændingelovens § 7,stk. 1 eller være i konkret og reel risiko for overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/292/CHA
