Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunnimuslim fra Mazar-e Sharif, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at myndighederne vil idømme ham en lang fængselsstraf for et drab på en ukendt ung mand, som han ikke har begået. Ansøgeren frygter desuden, at den dræbtes familie eller venner vil skade ansøgeren eller slå ham ihjel som hævn for drabet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han modtog et opkald fra sin træner dagen efter drabet. Han fortalte ansøgeren, at de anholdte i drabssagen, herunder hans egen søn, havde opgivet ansøgerens navn i forbindelse med efterforskningen af sagen. Ansøgeren tog derefter hjem til sin ven, [A], i landsbyen [B], hvor han opholdt sig i tre til fire dage, inden han begyndte sin udrejse af Afghanistan. Ansøgeren har videre oplyst, at politiet opsøgte hans bopæl, da han ikke var hjemme, med henblik på at arrestere ham i forbindelse med drabssagen. Endvidere har to personer opsøgt ansøgerens bopæl mens han ikke var hjemme. Ansøgeren formoder at den ene er afdødes bror. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren var professionel fodboldspiller i Afghanistan, men kan ikke lægge hans forklaring vedrørende asylmotivet til grund. Flygtningenævnet finder det usandsynligt, at ansøgeren ikke har gjort mere for at finde ud af, hvad en eventuel sigtelse mod han gik ud på eller hvad [C], [D] og [E] er blevet dømt for. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har kontakt til [C’s] far, at han selv har familie i byen og at han har ressourcestærke venner. Ansøgeren har forklaret divergerende idet han har forklaret forskelligt om, hvornår myndighederne og hvor ofte den dræbtes familie har opsøgt hans bopæl. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvornår han fik oplysningen om, at myndighederne havde været på hans bopæl og hvorvidt han blev truet af den dræbtes familie. Idet ansøgerens forklaring findes usandsynlig og divergerende tilsidesættes den. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være udsat for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller være i en konkret risiko for overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/291/CHA
