afgh2017290

Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk usbeker og muslim fra Sar-e Pol, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at bliver slået ihjel af familien til en pige, som han udrejste af Afghanistan sammen med, og som siden er forsvundet. Ansøgeren frygter endvidere at blive henrettet af de afghanske myndigheder, idet han udrejste af Afghanistan sammen med en pige. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han voksede op hos sin morbror, og at han i en periode passede sin morbrors butik. I butikken mødte ansøgeren en pige ved navn [A], som han efterfølgende udvekslede telefonnumre med. [A] kom i butikken i de følgende ni måneder. I denne periode havde ansøgeren og [A] også telefonisk kontakt. En dag ringede [A] til ansøgeren og sagde, at hun ønskede at flygte sammen med ham, idet hendes far ville gifte hende væk til en anden. Ansøgeren kontaktede herefter en agent, som arrangerede udrejsen. Ansøgeren og [A] udrejste sammen af Afghanistan til Iran, hvor de opholdt sig i 25 dage. Herefter var planen, at de skulle til Tyrkiet. De rejste ikke sammen, idet kvinder og mænd rejste adskilt. Da ansøgeren kom til Tyrkiet, var [A] der ikke. Ansøgeren opholdt sig i Tyrkiet i seks måneder. På et tidspunkt overhørte ansøgeren en samtale mellem folk fra hans hjemområde, som talte om, at det var kendt, at han var udrejst med en pige. Herefter udrejste ansøgeren til Danmark. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgeren svarede relevant på de tolkede spørgsmål, og at nævnet derfor ikke fandt anledning til at udsætte sagen på indkaldelse af en anden tolk. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren er opvokset hos sin morbror samt, at morbroren er en velhavende mand med tre butikker og et stort hus i byen. Nævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren arbejdede i en af morbrorens butikker. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er forfulgt af sin egen og [A]s familie samt af myndighederne til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om forelskelsen i [A] og flugten sammen med hende fremstår usammenhængende, uden detaljer og mindre sandsynlig.  Der er endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor mange gange [A] var kommet i butikken, før hun gav ham sit telefonnummer. Han har således over for Udlændingestyrelsen forklaret, at hun havde været i butikken to gange, før hun gav ham sit nummer, mens han til nævnsmødet forklarede, at hun havde været en del gange i butikken, før hun gav ham sit nummer. Det forekommer mindre sandsynligt, at [A], der var ud af en meget rig og magtfuld familie og som ud over husarbejdet alene gik hos Mullahen, var udstyret med sin egen mobiltelefon og selv kunne gå i butikker uden følgeskab. Det forekommer endvidere mindre sandsynlig, at hun skulle tage initiativ til at give sit telefonnummer til en fremmed mand. Endelig forekommer det mindre sandsynligt, at hun uden at kende nærmere til ansøgeren skulle bede ham arrangere, at de flygtede sammen, ligesom hele forklaringen om flugten forekommer uden detaljer. Ansøgeren har ikke været i stand til at beskrive [A] nøjere hverken hendes udseende, alder, interesser eller personlige forhold, herunder om hendes familie eller den mand, som hun skulle giftes med. Han har heller ikke været i stand til at redegøre for, hvad de talte om udover, at de gerne ville være sammen, i de ni måneder, hvor de ofte talte sammen. Ansøgeren har heller ikke under nævnsmødet været i stand til at give en rimelig forklaring på, hvorfor han ikke kontaktede for eksempel [B] for at finde ud af, om [A] var taget hjem, da han mistede kontakten med hende. Flygtningenævnet tilsidesætter derfor ansøgerens forklaring om konflikten med familierne og myndighederne. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/490/CMA