Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni muslim af trosretning fra landsbyen […] i Charikar distriktet i Parwan provinsen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter sin onkel, [A] på grund af morens konflikt med onklen. Han er selv en enkelt gang blevet stukket med kniv i benet af onklen. Ansøgeren var på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse mindreårig og derfor omfattet af sin mors afgørelse. Ansøgeren er under Flygtningenævnets klargørende behandling af sagen i Flygtningenævnet blevet myndig, hvorfor ansøgerens asylsag er blevet udskilt til selvstændig behandling. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen til førsteinstans behandling i Udlændingestyrelsen uanset det forhold, at ansøgeren på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse var mindreårig, hvormed han var omfattet af sin mors afgørelse, og derfor ikke selv har afgivet forklaring. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet ikke har henvist til et selvstændigt asylmotiv eller i øvrigt fremkommet med nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen. Nævnet finder på denne baggrund, at det ikke er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at ansøgerens asylsag ikke har været behandlet i to instanser. Idet der henvises til udfaldet af morens sag, hvor hendes forklaring om det påberåbte asylmotiv blev forkastet, har ansøgeren ikke herudover påberåbt sig noget selvstændigt asylmotiv. Han fremstår i øvrigt helt uprofileret. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse efter Udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse”. afgh/2017/290 LMD
