Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra [en mindre by], Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af ukendte personer. Ansøgeren ved ikke, hvorfor disse personer vil slå ham ihjel. Det er ansøgerens formodning, at det skyldes hans fars tidligere tilknytning til det politiske parti Hizb-e-Wahdat. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far blev bortført af tre ukendte personer, da ansøgeren var 19-20 år gammel. Ansøgerens far var ude at arbejde på familiens landbrugsjord, da de tre ukendte personer henvendte sig til ham og tvang ham ind i deres bil. Det lykkedes ansøgerens far at flygte fra bilen. Da ansøgerens far flygtede, skød de tre personer efter ham, og han blev ramt i benet. Ansøgerens far kom herefter hjem til familiens bopæl. Personerne der bortførte ansøgerens far, sagde ikke, hvorfor de bortførte ham. Ansøgeren formoder, at det enten skyldes en konflikt med ansøgerens farbror eller ansøgerens fars politiske aktiviteter. Ansøgerens far var medlem af og soldat for partiet Hizb-e-Wahdat. Da partiet tabte til Taliban, flyttede ansøgerens far til Pakistan eller Iran i et par år. Da NATO-styrkerne kom til Afghanistan, tog ansøgerens far tilbage til Afghanistan igen. To uger efter ansøgerens fars bortførelse sagde ansøgerens far til ansøgeren, at de personer, der var efter ham, ville komme efter ansøgeren. Ansøgerens far var bekymret for ansøgeren og mente derfor, at det var bedst, at ansøgeren udrejste af landet. Ansøgeren formoder, at hans fars beslutning om at sende ham ud af landet skyldtes, at ansøgerens farbror ville gøre noget ved ham. Én eller to måneder efter ansøgerens udrejse kom to ukendte personer til hans families bopæl. De to ukendte personer spurgte efter ansøgeren. Ansøgerens familie fortalte dem, at ansøgeren var rejst til Iran for længe siden. For så vidt angår ansøgerens konflikt med sin farbror, har ansøgerens far fortalt ansøgeren, at onklens søn døde som følge af en konflikt mellem ansøgerens far og farens bror. Derfor ønskede ansøgerens farbror at tage hævn. Hans hustru forsøgte at slå ansøgeren ihjel, da ansøgeren var helt lille. Kort tid derefter flyttede ansøgerens familie, og de har ikke været i kontakt med ansøgerens farbror siden. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Ansøgerens forklaring om forfølgelsesrisikoen byggede oprindelig alene på hans formodning om, at han har en konflikt som følge af sin fars tidligere tilhørsforhold til Hizb-e-Wahdat partiet. Ansøgeren har endvidere under opholdet i Danmark fra familiens side fået oplysning om en konflikt mellem ansøgerens far og farbror. Denne oplysning er kommet på et sent stadie i sagen, og ansøgerens families oplysning herom til ansøgeren er ikke underbygget og kan ikke lægges til grund. Ansøgeren forlod Afghanistan for omkring fem år siden, og efter det oplyste opholder ansøgerens far sig stadig på bopælen. Der er ikke sket andet i den mellemliggende periode i relation til en mulig konflikt, end at to personer på et tidspunkt henvendte sig til familien, fik serveret en kop the og spurgte efter ansøgeren. På denne baggrund har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/29/EMU
