Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim af trosretning fra [by], Paktia, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, som mistænker ham for at være spion for de afghanske myndigheder, fordi han har kørt med varer og militærmateriel til baser i grænselandet mellem Pakistan og Paktia-provinsen i Afghanistan. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i 2013 købte en Datsun pickup, som han illegalt transporterede varer fra den pakistanske grænse til byen [by] med. Der var to veje til Pakistan. En af vejene var kontrolleret af myndighederne, mens den anden var kontrolleret af Taliban. Ansøgeren kørte ad den vej, som Taliban kontrollerede, idet han derved undgik at betale told af varerne fra Pakistan. Omkring ramadanen i 2015 sprang Taliban to broer i luften på den vej til Pakistan, som myndighederne kontrollerede. På et tidspunkt herefter blev ansøgeren bedt om at transportere varer fra [by] til grænsepolitiets base, [C], ved den pakistanske grænse af sin ven, [A], som var kommandant på basen. Ansøgeren ved ikke, hvilke varer han transporterede de første tre gange, han kørte til basen, idet andre pakkede varerne og tømte ansøgerens bil. På sin tredje tur for [A] skulle ansøgeren fragte militærmateriel fra basen [C] til basen [D]. Her bad basens kommandant ansøgeren om at transportere noget med tilbage til [C], men ansøgeren afslog, fordi han ikke kendte kommandanten. Ansøgeren formoder, at kommandanten blev vred over dette. Da ansøgeren kom hjem, ringede hans ven, [B], som er talibaner. [B] oplyste ansøgeren om, at der var blevet taget et billede af ansøgeren og hans Datsun pickup, hvorfor ansøgerens navn var kommet på Talibans liste. [B] sagde til ansøgeren, at han ikke skulle køre i sin Datsun pickup længere, samt at han skulle flygte fra Afghanistan. Ansøgeren solgte sin Datsun pickup inden for to til tre dage. Ansøgeren opholdt sig på sin bopæl i yderligere ti dage, idet han håbede, at Taliban ville glemme episoden. Ansøgeren modtog herefter et trusselsbrev fra Taliban via sin farbror, som var ansøgerens nabo. Ansøgeren tog hen til sin morbror i Kabul, hvor han opholdt sig i to nætter. Ansøgeren flygtede til Pakistan i [efteråret] 2015. Ansøgerens familie er siden hans udrejse flyttet til [by], fordi ansøgeren har haft problemer med Taliban. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring har Flygtningenævnet lagt til grund, at ansøgeren har gået 6 år i skole, og at han har svært ved at læse og skrive. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin baggrund, idet ansøgeren på en række centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke forekommer sandsynlig. Flygtningenævnet har navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om antallet af broer, der blev sprængt, og tidspunktet herfor, antallet af ansøgerens kørsler for militæret, ansøgerens kendskab til de transporterede varer og materiel, hvordan ansøgeren fik oplyst, at han var efterstræbt af Taliban samt om sine id-dokumenter. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende om sin relation til kommandant [A] og [B]. Endvidere har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, hvordan han fik opgaven med at transportere varer for militæret. Endelig finder Flygtningenævnet, at det ikke forekommer sandsynligt, at ansøgeren fragtede fødevarer til grænsepolitiets base i sin Datsun pickup henset til, at basen havde meget personel og derfor havde brug for mange fødevarer. Det forekommer heller ikke sandsynligt, at ansøgeren fragtede militært udstyr mellem de to baser i sin Datsun pickup, særligt henset at udstyret skulle fragtes gennem et område, der var kontrolleret af Taliban, og at der alene var en times gang mellem de to baser, hvor militæret selv kunne flytte det militære udstyr. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv i det hele må forkastes som konstrueret og utroværdig. Hvis ansøgeren ikke mener at kunne vende tilbage til sit hjemområde på grund af en konflikt med Taliban, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold et andet sted i Afghanistan, herunder i Kabul. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren i forhold til Taliban må antages at være uprofileret, og at der derfor ikke er holdepunkter for at antage, at han vil blive efterstræbt af Taliban uden for sit hjemområde. Nævnet bemærker, at ansøgeren har familie – en morbror – i Kabul, og at ansøgerens øvrige familie er flyttet til et andet distrikt, hvor ansøgerens familie ikke oplever problemer. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren i Afghanistan vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/28/JEA
