Nævnet stadfæstede i juli 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni-muslim af trosretning fra landsbyen [L] i bydistriktet [B] i Kunduz-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er blevet efterspurgt af en person ved navn [P], som har tilsluttet sig Taliban i ansøgerens lokalområde, fordi ansøgeren sammen med sin søster har undervist piger og drenge på samme tid. Endvidere har Taliban måske kendskab til, at ansøgeren har arbejdet for [en FN-organisation], skrevet Taliban-kritiske artikler i et universitetstidsskrift og i øvrigt deltaget i Taliban-kritiske arrangementer for menneskerettigheder. Ansøgeren er flere gange blevet efterspurgt af [P] og andre medlemmer af Taliban på sin bopæl, og den anden gang, hvor bopælen blev opsøgt, blev ansøgerens far tilbageholdt i seks-syv timer af Taliban. Ansøgerens far blev løsladt mod, at faderen skulle bede ansøgeren om at vende tilbage til sit hjemområde. Efter løsladelsen sagde ansøgerens far til ansøgeren, at ansøgeren var i stor fare, og ansøgeren derfor skulle forlade Afghanistan. Ansøgeren udrejste derefter af Afghanistan. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet vurderer, at de foreliggende omstændigheder ikke kan føre til, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, men anser ansøgeren for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Selvom ansøgeren ikke kan tage ophold i sin hjemby på grund af en konflikt med [P], finder Flygtningenævnet, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold i Kabul eller Herat uden risiko for forfølgelse eller overgreb fra [P] eller andre medlemmer af Taliban. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens konflikt må anses som en lokal konflikt. Nævnet bemærker i den sammenhæng, at ansøgeren ikke er bekendt med, at hans søster skulle have været udsat for problemer. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren kun har modtaget en advarsel fra [P], og at ansøgeren og søsteren fortsatte deres undervisningsaktiviteter uden, at der skete nogen af dem yderligere. Nævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke kan anses for at være særligt profileret i forhold til Taliban. Nævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst, at hans familie ikke er blevet opsøgt, truet eller tilbageholdt af Taliban efter ansøgerens udrejse. Nævnet bemærker, at ansøgerens oplysning under nævnsbehandlingen om, at han også frygter sin klan skal ses i lyset af, at klanmedlemmer bidrog til, at ansøgerens far blev løsladt efter tilbageholdelsen, og således ikke kan formodes at have et modsætningsforhold til ansøgeren eller dennes familie. Nævnet finder herefter, at det må anses for rimeligt at henvise ansøgeren til at tage ophold i Kabul eller Herat. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er en yngre mand med 12 års skolegang, der tidligere har arbejdet som skrædder og undervist børn. Nævnet bemærker, at de generelle forhold i Afghanistan, herunder den sikkerhedsmæssige situation, ikke kan føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/279/MGO
