Nævnet stadfæstede i juli 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af en pashto-talende mand, som ansøgerens far og storebror har arbejdet sammen med, idet ansøgerens bror har haft et forhold til den pashto-talende mands datter uden hendes fars accept og mod hans vilje. Den pashto-talende mand, der har tilknytning til Taliban, er derfor imod ansøgerens familie. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans storebror forsvandt for seks til syv år siden. Ansøgerens storebror tog på arbejde om morgenen, men kom aldrig tilbage. Nogle dage forinden ansøgeren udrejste af Afghanistan, blev ansøgerens far opsøgt af Taliban, på hans arbejdsplads. Taliban ville have ansøgerens far til at samarbejde med dem, hvilket faren måtte acceptere. Ansøgerens far fik lov til at tage hjem for at fortælle sin familie herom, og det blev aftalt, at han skulle komme på arbejde den efterfølgende dag. Ansøgerens far tog ikke på arbejde. Dagen efter kom den pashto-talende mand hjem til ansøgerens bopæl sammen med tre andre mænd. De spurgte efter ansøgerens far og ansøgeren. Ansøgeren gemte sig i ovnen, og ansøgerens far gik sammen med mændene. Efterfølgende tog ansøgeren til Kabul, hvorfra han udrejste til Iran. Ansøgeren har efter sin udrejse haft kontakt med sin mor, som har oplyst, at den pashto-talende mand har opsøgt familiens bopæl og truet med at tage moren og ansøgerens brødre med, hvis hun ikke fortæller, hvor ansøgeren er, og hvis ansøgeren ikke henvender sig til dem. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flertallet finder således, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er efterstræbt af den pashto-talende mand på grund af en æresrelateret konflikt mellem ansøgerens bror og datteren til den pashto-talende mand, der har tilknytning til Taliban. Flertallet henviser til, at ansøgeren har forklaret sammenhængende og konsistent om konflikten, herunder at den pashto-talende mand og talibanere har opsøgt ansøgerens og familiens bolig, hvorefter de har taget ansøgerens far med sig samt forsøgt at pågribe ansøgeren. Den pashto-talende mand har efterfølgende henvendt sig på bopælen for at pågribe ansøgeren og herunder truet ansøgerens mor. Flertallet finder derfor, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til […] i Ghazni-provinsen risikerer at blive udsat for overgreb, der er omfattet er af udlændingelovens § 7, stk. 2. Der ses ikke at være grundlag for at meddele ansøgeren asyl i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder dog, at ansøgeren efter de foreliggende baggrundsoplysninger kan henvises til at tage ophold et andet sted i Afghanistan, for eksempel i Kabul eller Mazar-e-Sharif, idet det lægges til grund, at ansøgeren i forhold til Taliban er uprofileret, og at der ikke er holdepunkter for at antage, at han vil blive eftersøgt af den pashto-talende mand og Taliban udenfor Ghazni-området. Nævnet lægger i øvrigt vægt på, at ansøgeren er en arbejdsduelig ung mand på 20 år, der kan antages at være i stand til at kunne etablere sig i en større by på et rimeligt niveau. Med denne begrundelse stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. afgh/2017/277/CMA
