Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Gardiz, Paktia, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter Taliban. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans far arbejdede i militæret. En dag blev ansøgerens far kidnappet af Taliban på vej til arbejde. Ansøgeren begyndte efter omkring halvanden måned at modtage trusselsbreve fra Taliban. I brevene stod der, at ansøgeren skulle tilslutte sig Taliban, ellers ville de slå ham ihjel. Ansøgeren modtog breve hver eller hver anden dag i en periode på 15-30 dage. Derefter modtog ansøgerens familie telefoniske trusler fra Taliban. En dag opsøgte Taliban ansøgerens bopæl, hvor de bankede på porten. Ansøgeren så dem gennem sprækkerne i døren og sagde til sin mor, at hun ikke måtte åbne. Ansøgeren flygtede i den forbindelse til sin morbror og derfra videre til sin moster, hvor han opholdt sig i en uge, inden han udrejste af Afghanistan. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå asylsagsbehandlingen, selvom han er født i 2000. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har besvaret de stillede spørgsmål på relevant og sammenhængende måde, som viser, at ansøgeren har forstået spørgsmåle-ne. Nævnet finder endvidere, at ansøgeren har været i stand til at forklare om sit asylmotiv og sin baggrund. Indledningsvis bemærker Flygtningenævnet, at nævnet lægger ansøgerens forklaring om sin identitet til grund, idet nævnet finder, at der ikke alene på baggrund af det anonyme brev sam-menholdt med de fremfundne Facebookprofiler er grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring herom. Flygtningenævnet kan derimod ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger såle-des vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [i] januar 2016 har forklaret, at morbro-ren af chaufføren havde fået fortalt, at nogle militser, som han formodede var Taliban, havde stop-pet bilen og anmodet dem om at vise deres ID-kort, og at militsen, da de havde set farens ID-kort, havde bedt ham om at stige af bilen. Til gensamtalen [i] oktober 2016 har ansøgeren forklaret, at chaufføren havde fortalt, at bilen blev stoppet af Taliban, som havde våben, og at alle skulle ud af bilen og visiteres. Ansøgeren har videre forklaret divergerende om, hvem ansøgerens morbror hen-vendte sig til, da han ledte efter ansøgeren far. Ansøgeren har til gensamtalen [i] oktober 2016 for-klaret, at morbroren ikke henvendte sig til andre end farens arbejdsplads. Til oplysnings- og motiv-samtalen har ansøgeren forklaret, at morbroren henvendte sig til politiet, som tog kontakt til nogle af de chauffører, som faren havde været i kontakt med. Flygtningenævnet lægger videre ligesom Udlændingestyrelsen vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvornår han modtog det første trusselsbrev, og hvor mange trusselsbreve han modtog. Nævnet har også lagt vægt på, at an-søgeren har forklaret forskelligt om indholdet af truslerne. Nævnet er opmærksom på, at ansøgeren har forklaret, at han ikke rigtigt kan huske denne periode, og at han i ansøgningsskemaet kun ned-skrev det, der var vigtigt. Der er imidlertid tale om centrale elementer i ansøgerens asylmotiv, som ansøgeren må forventes at være i stand til at huske. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvorvidt han selv talte telefonisk med Taliban, når de ringede og truede. Til samtalen [i] oktober 2016 har han forklaret, at det var moren, der talte med dem. For nævnet har han forklaret, at han selv talte med dem to gange. Nævnet lægger yderligere vægt på, at ansøgeren har forklaret utroværdigt om indhentelsen af den tazkera, dateret […] august 2015, som han har fremlagt under sagen. Ansøgeren har forklaret, at den blev indhentet til brug for ansøgerens skole. Det skal sammenholdes med, at ansøgeren har forklaret, at han stoppede med at gå i skole, da faren blev kidnappet og med, at ansøgeren udrejste af Afghanistan ultimo august/primo september 2015. Desuden lægger nævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret utroværdigt og afglidende om sin egen og familiens indbyrdes kontakt, ligesom han har forklaret forskelligt om, hvad han foretog sig i [en dansk by], dagen før han ansøgte om asyl. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han forgæves ledte efter politiet. For nævnet har han forklaret, at han tog direkte til [den danske by] for at lede efter sin farbror, og at han sov på busterminalen i Viborg. Endelig lægger Flygt-ningenævnet ligesom Udlændingestyrelsen vægt på, at ansøgeren har forklaret væsentligt forskelligt om, hvor på bopælen ansøgeren befandt sig, da denne blev opsøgt af Taliban, hvilket var årsagen til ansøgerens flugt fra bopælen. Flygtningenævnet er opmærksom på, at ansøgeren er mindreårig, men nævnet finder ikke, at dette kan føre til en anden vurdering. På denne baggrund og efter en samlet bedømmelse af ansøgerens forklaring finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynlig-gjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgning omfattet af ud-lændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/276/CHHA
