Nævnet stadfæstede i juli 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra Kunar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af de afghanske myndigheder, fordi han har været i besiddelse af et id-kort fra Islamisk Stat. Ansøgeren har også henvist til, at han frygter at blive udsat for umenneskelige overgreb, herunder at blive slået ihjel af Taliban som følge af, at han har arbejdet for en international virksomhed. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Islamisk Stat, idet han har haft kontakt med repræsentanter fra Islamisk Stat, som han er flygtet fra. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han blev anbefalet at søge arbejde hos en mand ved navn [A], idet arbejdet var godt betalt. Ansøgeren opsøgte [A] i [efteråret] 2015, omkring otte til ni dage forinden ansøgeren udrejste af Afghanistan. Ansøgeren fik at vide, at han ville få tre måneders træning, og at hans arbejdsopgave ville bestå i at slå folk ihjel. Derudover fik ansøgeren at vide, at han ville modtage en månedlig betaling på 50.000 kaldar samt et forskud på 100.000 kaldar. Ansøgeren opholdt sig hos [A] i otte til ni dage. [A] tog et billede af ansøgeren, og ansøgeren fik et id-kort, som han skulle have hængende om halsen. I de dage, ansøgeren opholdt sig hos [A], blev han vist videoer med folk, der blev slået ihjel. Den ottende eller niende dag, efter ansøgeren var ankommet hos [A], fik ansøgeren 100.000 kaldar i forskud, og han fik at vide, at han kunne købe ind til sin familie, inden han skulle på træningslejr. Ansøgeren tog herefter hjem til sin familie. Da han ankom til bopælen, tog han sin jakke af, og id-kortet, som han havde hængende om halsen, blev synligt. Ansøgerens nabo så dette, og råbte, at der stod Islamisk Stat på kortet. Naboen kontaktede myndighederne, som kort tid efter opsøgte ansøgerens bopæl. Ansøgeren flygtede ud af bagdøren, og rejste til Jalalabad, hvor han opholdt sig hos sin morbror i ét døgn, forinden han udrejste af Afghanistan. Ansøgeren har fået at vide af sin mor, at myndighederne ransagede ansøgerens og familiens bopæl samt seks andre huse i området. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge forklaringen til grund. Forklaringen om, at ansøgeren er forfulgt af myndighederne, og at han ved tilbagevenden til Afghanistan vil blive dræbt af Islamisk Stat findes på afgørende punkter konstrueret til lejligheden og forkastes derfor som utroværdig. Flygtningenævnet lægger vægt på, at det må anses som usandsynligt, at ansøgeren umiddelbart efter, at han angiveligt er blevet hvervet af Islamisk Stat, har modtaget et id-kort med foto som legitimation for ansøgerens tilknytning til Islamisk Stat. Ansøgeren har i den forbindelse forklaret divergerende om id-kortet, idet han under oplysnings-og motivsamtalen [i foråret] 2016 har forklaret, at id-kortet var hvidt, mens han over for nævnet har forklaret, at kortet var grønt eller gråt. Det forekommer heller ikke sandsynligt, at ansøgeren, selvom han er analfabet, ikke har været bekendt med de oplysninger, der fremgik af id-kortet, som han skulle have om halsen, og som legitimerede ham som medlem af Islamisk Stat. Ansøgeren har ikke på en overbevisende måde kunnet forklare, hvorledes han blev afsløret som medlem af Islamisk Stat, idet afsløringen alene skulle være sket, fordi hans nabo har set id-kortet og forstået, at ansøgeren var blevet tilknyttet Islamisk Stat. Ansøgeren opholdt sig uden for sin og familiens bopæl og havde taget sin trøje af, så kortet, som han havde om halsen, var blevet synligt. Ansøgeren har i øvrigt forklaret udbyggende om naboen, idet han først under asylsamtalen [i efteråret] 2016 har forklaret, at naboen arbejdede for efterretningstjenesten. Foreholdt, at ansøgeren ikke tidligere har forklaret dette under oplysnings- og motivsamtalen, har ansøgeren oplyst, at han har sagt det tidligere, og at det må bero på en fejl, at det ikke fremgår af samtalereferatet. Nævnet finder endvidere ikke, at det fremstår troværdigt, at ansøgeren under opholdet hos [A] har modtaget 100.000 kaldar og derefter har fået lejlighed til at tage hjem til sin familie og derved har fået mulighed for at udrejse fra Afghanistan. Det svækker endvidere ansøgers troværdighed, at han ikke er i stand til nærmere at forklare om opholdet på otte til ni dage hos [A], herunder at han ikke er i stand til at oplyse nærmere om de andre mænd, der opholdt sig der. Ansøgeren har alene forklaret afglidende og usammenhængende om, at han alle dagene så videoer fra morgen til aften. For så vidt angår den del af asylmotivet, der vedrører ansøgerens frygt for Taliban, finder nævnet ikke, at der er tale om et reelt asylbegrundende forhold. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgerens frygt for Taliban hidrører fra hans ansættelse i firmaet [X] fra 2009 til 2010, og at ansøgeren ikke efterfølgende er blevet opsøgt af Taliban eller i øvrigt har oplevet problemer med Taliban. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/275/CMA
