Nævnet stadfæstede i juli 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim af trosretning fra [by], Maidan, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin fars slægtning, [A]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans fars slægtning, [A], er medlem af Taliban. Ansøgeren blev en dag opsøgt af [A], som gav ansøgeren en håndgranat og fortalte, at ansøgeren skulle kaste den ind til en af regeringens sikkerhedsposter. Ansøgeren vidste på dette tidspunkt ikke, at det var en granat, og han indvilligede i at gøre det. På vejen til sikkerhedsposten eksploderede håndgranaten i hånden på ansøgeren, og han mistede dele af sine fingre. Ansøgeren var herefter indlagt på hospitalet i to måneder. Fire måneder efter at bomben var eksploderet i hånden på ansøgeren, blev hans far slået ihjel, da Taliban angreb den sikkerhedspost, hvor han arbejdede. Ansøgerens mor fortalte ansøgeren, at [A] var med til at angribe sikkerhedsposten. Efterfølgende kom ansøgeren igen på hospitalet, da han oplevede en form for anfald. Da han havde været 11 dage på hospitalet, blev han opsøgt af en forretningsmand, som ansøgerens familie kendte. Han fortalte ansøgeren, at han havde giftet sig med ansøgerens mor. Forretningsmanden fortalte endvidere, at ansøgeren skulle forlade Afghanistan, idet [A] var efter ansøgeren. Ifølge forretningsmanden var [A] efter ansøgeren, idet ansøgeren havde arvet familiens jord efter sin far. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan. Overordnet bemærkes, at ansøgeren har forklaret upræcist om de omstændigheder, der førte til, at han flygtede fra Afghanistan, ligesom forklaringen på en række punkter har været usandsynlig, hvorfor ansøgeren ikke har sandsynliggjort sit asylmotiv. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgerens fars slægtning [A] vil slå ham ihjel, fordi ansøgerens far var tilknyttet Arbaki, og fordi ansøgeren har arvet farens jord. Indledningsvist bemærkes, at ansøgeren ikke personligt har haft konflikter med [A], ligesom han ikke selv er blevet truet af [A]. Det forekommer ikke sandsynligt, at [A] skulle fremsætte trusler mod ansøgeren via sine børn og ansøgerens 6 årige lillebror. Om de trusler, der skulle være fremsat mod ansøgerens mor, har ansøgeren forklaret divergerende med hensyn til, hvorvidt det det alene er hans formodning, at moren var blevet truet, fordi hun græd og var ked af det, eller om moren også har fortalt ham, at hun er blevet truet af [A]. Ansøgeren har ikke talt med [A], siden denne nogle måneder før ansøgerens fars død, overlod ham en håndgranat, uden at ansøgeren var klar over, hvad det var. Ansøgeren efterkom i den forbindelse [A]’s ordre om at gå hen til sikkerhedsposten med håndgranaten, og ansøgeren var uden skyld i, at dette ikke lykkedes, fordi håndgranaten sprang i hans ene hånd. Denne hændelse kan derfor ikke danne baggrund for et modsætningsforhold mellem ansøgeren og [A]. Det er ikke sandsynliggjort, at [A] overlod ansøgeren håndgranaten i den hensigt, at slå ansøgeren ihjel, idet han forklarede ansøgeren, hvordan den skulle bruges, og at han skulle kaste den fra sig. Forklaringen om, at der var tale om et forsøg på at slå ansøgeren ihjel har i øvrigt været udbyggende. Ansøgeren talte ikke med sin mor i forbindelse med indlæggelsen, idet det var morens nye mand, [B], der mødte op på hospitalet og sagde, at ansøgeren var nødt til at flygte, fordi [A] var efter ham, uden at der foreligger oplysninger om, at [B]’s henvendelse var udløst af en konkret begivenhed. Det beror således alene på ansøgerens formodning, at [A] tror, at ansøgeren vil hævne drabet på faren. Nævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren ikke forsøgte at finde ud af, hvad der var den nærmere baggrund for, at [B] og hans mor havde planlagt udrejsen, og at det kun var ansøgeren og ikke også hans mor og lillebror, der flygtede, hvilket forekommer påfaldende set i lyset af, at [A] så har mulighed for at forfølge dem for at få fat i jorden. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/271/JEA
