Nævnet stadfæstede i juli 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra [by], Paktiya, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin mors fætre. Fætrene har tidligere har slået ansøgerens bror ihjel, og de vil slå ansøgeren ihjel, fordi han ikke har giftet sig med den ene fætters datter, som ansøgerens bror var anklaget for at have voldtaget. Endvidere vil fætrene slå ham ihjel, fordi de tror, at ansøgeren vil hævne drabet på sin bror. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans mors fire fætre for omkring seks år siden beskyldte ansøgerens bror for at have haft samleje med kvinden [A], der datter af ansøgerens mors fætter. Ansøgerens bror nægtede sig skyldig og nægtede derfor også at gifte sig med [A]. En måned efter beskyldningerne giftede han sig i stedet med sin forlovede, [B]. 12 dage efter brylluppet blev ansøgerens bror slået ihjel af morens fætre. Politiet tog tre af morens fætre på fersk gerning, og de blev efterfølgende idømt to års fængsel. Omkring to år efter sin brors død blev ansøgeren gift med [B]. Da ansøgerens mors fætre blev løsladt fra fængslet, fortalte de folk i landsbyen, at de ville slå ansøgeren ihjel. De opsøgte efterfølgende ansøgerens mor og hans ægtefælle på familiens bopæl. De spurgte efter ansøgeren og ransagede boligen, men ansøgeren var på dette tidspunkt hjemme hos sin farbror. Ansøgerens mor fortalte fætrene, at ansøgeren var rejst til Kabul for at arbejde. Ansøgeren opholdt sig herefter i omkring tre år på sin bopæl, hvor han levede i skjul, indtil han udrejste af Afghanistan omkring [vinteren] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet forklaringen på en række centrale punkter har været udbyggende og usandsynlig, og derfor forekommer konstrueret til lejligheden. Det er således ikke sandsynligt, at ansøgerens mors fætre ikke var i stand til at finde ansøgeren i de tre år, der gik fra løsladelsen og frem til ansøgerens udrejse. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren og fætrene boede på kort afstand af hinanden i samme lille landsby, hvor der var mellem 40-50 husstande, og at ansøgerens hustru i samme periode blev gravid og fødte parrets barn omkring ultimo 2014/primo 2015, ligesom ansøgeren en gang om ugen tog over til sin farbror, der boede tæt ved. Videre bemærkes, at ansøgerens familie ind i mellem havde gæster på bopælen, og at fætrene ifølge ansøgerens forklaring er rige og indflydelsesrige personer, der vil være i stand til at finde ham, uanset hvor i Afghanistan han måtte vælge at tage ophold. Det er også usandsynligt, at fætrene uden videre troede på, at ansøgeren ikke var på bopælen, men var taget til Kabul, og at de først fandt anledning til at ransage ansøgerens families bopæl, kort tid før ansøgeren udrejste. Det bemærkes om denne del af forklaringen, at det først er i forbindelse med ansøgerens samtale med advokaten og under mødet i nævnet, at han har oplyst, at ransagningen havde sammenhæng med, at hans kones fødte deres fælles barn. Det er endvidere ikke sandsynligt, at fætrene ikke gjorde noget i forhold til ansøgerens far eller øvrige familie, selvom parterne jævnligt mødtes i blandt andet moskeen. Det bemærkes i den forbindelse, at det var på grundlag af farens vidneudsagn, at de tre af fætrene blev dømt for drabet. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren blandt andet har forklaret udbyggende med hensyn til, at fætrene blev anholdt på gerningsstedet for drabet af broren, og at tre af dem i overensstemmelse med deres egen erkendelse blev dømt for drabet, ligesom han har udbygget sin forklaring med hensyn til, at der blev lavet et skjulested til ham i huset i en form for kælder. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/270/JEA
