Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim af trosretning fra [by], Ghazniprovinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter Taliban, sin arbejdsgiver, de fire mænd samt politiet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han frygter Taliban, dels fordi han er etnisk hazara og shia muslim, dels fordi hans far var politimand og nægtede at samarbejde med Taliban. Ansøgerens bror blev kidnappet af Taliban, da ansøgeren var cirka otte år gammel, hvorefter familien flyttede til [by]. Her arbejdede ansøgeren som hyrde for en anden mand. For omkring tre år siden forsvandt hans mor og far. Hans arbejdsgiver oplyste, at de var kidnappet af Taliban. Kort efter, at forældrene forsvandt, blev ansøgeren opsøgt af tre mænd fra Taliban, da han var i bjergene og passe får. Efter en ordveksling skød de efter ansøgeren, der gemte sig bag en klippe og slap væk. Han formoder, at baggrunden for angrebet var, at hans far havde været politimand, og at ansøgerens arbejdsgiver havde fortalt nogen herom. Senere blev ansøgeren opsøgt af fire bevæbnede mænd, der beskyldte ansøgeren for at have angivet dem til politiet. Omkring 15 dage efter den første henvendelse fra Taliban blev ansøgeren på ny beskudt af tre personer, da han var oppe i bjergene med fårene. Han undslap på ny og besluttede sig herefter for at flygte, hvorfor han stjal to af fårene, som han solgte for at finansiere sin udrejse. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring på flere punkter findes at være usandsynlig. Det findes således usandsynligt, at ansøgeren hele tre gange formåede at undslippe fra flere bevæbnede mænd, navnlig på trods af, at han havde talt med mændene først og at han flere gange pådrog sig alvorlige skader, mens han var på vej væk fra dem. Det findes ligeledes usandsynligt, at ansøgerens arbejdsgiver – hvis får ansøgeren passede under angrebene – skulle have fortalt Taliban eller andre om, at ansøgerens far var politimand. Det findes herudover usandsynligt, at ansøgeren kort efter den sidste beskydning kunne arrangere en flugt fra Afghanistan finansieret ved to får, som han stjal fra sin arbejdsgiver. Flygtningenævnet har herudover lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende, idet han først til samtalen med sin advokat har oplyst om, at han blev opsøgt af fire bevæbnede mænd, der beskyldte ham for at have angivet dem til politiet. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret upræcist, afglidende og usammenhængende vedrørende store dele af begivenhedsforløbet på en sådan måde, at det ikke virker selvoplevet. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh/2017/27/MJM
