Nævnet stadfæstede i juli 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning fra Maydan Wardak, Afghanistan. Ansøgeren har senest opholdt sig i [by], Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive forfulgt af Taliban, ISIL og pashtunere, idet ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim. Ansøgeren har videre henvist til, at ansøgerens far er blevet truet af ukendte personer med, at ansøgerens fars og hans familie ville blive udslettet. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at Taliban, ISIL og pashtunerne er sunni-muslimer, og at disse generelt er imod etniske hazaraer, fordi de er shia-muslimer. Ansøgeren boede sammen med sin familie i Afghanistan, indtil ansøgeren var omkring 10 år. Ansøgeren og hans familie flygtede til Iran på grund af nogle problemer, som ansøgerens fars familie havde. Da ansøgeren havde opholdt sig i Iran i 14 til 15 år vendte ansøgeren og hans familie tilbage til Kabul i Afghanistan. Ansøgeren og hans familie boede i Kabul i to til tre måneder, forinden ansøgerens udrejse af Afghanistan. Under opholdet i Kabul blev ansøgerens far truet flere gange af ukendte personer. Den sidste gang ansøgerens far blev truet, sagde de ukendte personer, at han skulle forsvinde, idet de ellers ville udslette ham og hans familie. Ansøgerens far blev bange og besluttede sig for, at hele familien skulle udrejse af Afghanistan. De udrejste en til to uger efter, at han modtog truslen. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet finder imidlertid ikke, at det påberåbte asylmotiv kan føre til konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke selv er blevet opsøgt eller på anden måde har oplevet personlige konflikter i Afghanistan. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren ikke nærmere har kunnet redegøre for den konflikt, som førte til familiens udrejse fra Afghanistan for mere end 15 år siden, da ansøgeren var ca. 10 år gammel, på at denne konflikt ligger langt tilbage i tid, og at ansøgerens og hans familie frivilligt tog ophold i Kabul igen, hvor de boede i to-tre måneder før udrejsen. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet redegøre nærmere for truslerne mod sin far kort før udrejsen, herunder hvem der stod bag truslerne, hvorfor han blev truet, og om truslerne også omfattede ansøgeren. Flygtningenævnet finder efter indholdet af de foreliggende baggrundsoplysninger om Afghanistan, at de generelle sikkerhedsmæssige forhold herunder for etniske hazaraer ikke er sådanne, at disse i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det forhold, at ansøgeren, der er en rask ung mand, ikke har et netværk i Afghanistan, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/268/SHH
