Nævnet meddelte i juli 2017 opholdstilladelse (B-status) til et ægtepar samt et barn fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske hazaraer og shia muslimer af trosretning fra Ghazni, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sin farbror og fætter. Hun frygter endvidere at blive slået ihjel af Taliban og ISIS. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af den kvindelige ansøgers farbror. Ansøgeren frygter endvidere myndighederne og at blive slået ihjel af Taliban og ISIS. Den kvindelige ansøger har til støtte herfor oplyst, at hun udrejste af Afghanistan sammen med sine forældre, da hun var to år gammel, og at hun har boet i Iran lige siden. Da ansøgeren var 11-12 år gammel, blev hun forlovet med sin fætter over telefonen. I 2013 mødte ansøgeren sin nuværende ægtefælle, den mandlige ansøger. Ansøgerens farbror opsøgte hende to gange i 2013, hvor han sagde til hende, at hun skulle tage med til Afghanistan. Da ansøgeren nægtede dette, slog farbroren hende med en jernstang. Ansøgerens mor sagde til farbroren, at forlovelsen med fætteren skulle annulleres, og at den mandlige ansøger havde friet til hende, hvorefter farbroren stak den mandlige ansøger med en kniv. Ansøgerens farbror opsøgte hende tre gange i 2015, hvor han sagde, at hun og hendes mor skulle tage med til Afghanistan, og hvis de nægtede, ville han tvinge dem med magt eller slå dem ihjel. En uge senere udrejste ansøgeren og den mandlige ansøger fra Iran. Den mandlige ansøger har oplyst, at han udrejste af Afghanistan, da han var 4-5 år gammel, og at han har boet i Iran lige siden. Ansøgeren mødte sin ægtefælle, den kvindelige ansøger, i 2013, der på daværende tidspunkt var forlovet med sin fætter. Ægtefællens farbror opsøgte hende to gange på hendes bopæl i 2013. Ægtefællens farbror sagde til hende, at hun skulle tage med til Afghanistan. Farbroren slog ægtefællen med en jernstang, da hun nægtede. Ægtefællens mor sagde til farbroren, at ægtefællens forlovelse med fætteren skulle annulleres, og at ansøgeren havde friet til hende. Da farbroren fandt ud af dette, stak han ansøgeren med en kniv. Farbroren opsøgte ægtefællen tre gange i 2015. Farbroren sagde til ægtefællen, at hun og hendes mor skulle tage med til Afghanistan, og hvis de nægtede, ville han tvinge dem med magt eller slå dem ihjel. Ansøgeren udrejste af Iran sammen med sin ægtefælle en uge senere. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnets flertal kan i det væsentlige lægge ansøgernes forklaringer til grund. Herefter findes det sandsynliggjort, at den kvindelige ansøgers farbror på grund af den oplyste æreskrænkelse vil have såvel evne som vilje til at udsætte ansøgerne for overgreb i hele Afghanistan som omhandlet i Udlændingelovens § 7, stk. 2. I den forbindelse har flertallet lagt vægt på oplysningerne om farbroens position og indflydelse i Afghanistan. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og medfølgende barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2017/260/LMD
