Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk tajik og sunnimuslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive slået ihjel af nogle for ham ukendte personer, der har truet hans far. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han har overhørt en samtale mellem sin far og sin mosters ægtefælle, hvor ansøgerens far fortalte, at han var blevet truet og skygget, og at han skulle gøre, som han blev bedt om, da han og familiens ellers ville blive slået ihjel. Ansøgerens far har arbejdet som chauffør for et internationalt firma i 12 år. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund om, at ansøgerens far har arbejdet som chauffør for et internationalt firma i en årrække. Flygtningenævnet kan derimod ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at ansøgerens far var blevet truet flere gange, og at familien som følge heraf var nødsaget til at flygte ud af Afghanistan. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens kendskab til den påståede konflikt udelukkende stammer fra, at ansøgeren kortvarigt har overhørt dele af en samtale mellem sin far og sin mosters ægtefælle, og at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvad ansøgeren hørte, der blev sagt under samtalen, og hvad ansøgeren formoder er sket. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Hvis ansøgeren ikke mener at kunne vende tilbage til sit hjemområde, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold et andet sted i Afghanistan, herunder i Herat eller Mazar-e-Sharif. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren, der er sund og rask, er en ung mand i den arbejdsduelige alder og som må anses for helt uprofileret. Nævnet bemærker, at ansøgeren ikke har eller har haft nogen konflikter med hverken myndigheder, grupperinger, herunder Taliban og ISIL, eller privatpersoner i Afghanistan. Selvom de generelle forhold og den sikkerhedsmæssige situation i Afghanistan er vanskelig, kan dette heller ikke i sig selv begrunde asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/259/JOL
