Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra [by], [by], Khost-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at en talebaner detonerede en selvmordsbombe ved ansøgerens landsby. Ansøgeren kendte flere som døde i dette angreb. Ansøgeren og hans ven [A] sparkede efterfølgende til selvmordsbomberens hoved, så det røg i en flod. Halvanden måned efter selvmordsangrebet blev [A] kidnappet. 16 dage efter kidnapningen, ringede Taliban til [A’s] familie og sagde, at familien nu kunne hente hans lig. Efterfølgende blev der i ansøgerens landsby fremvist en video af [A]. På videoen kunne man se [A] fortælle, at det han havde gjort var forkert, og hvis man gjorde noget forkert, blev det straffet. Herefter kunne man se, at [A] fik skåret halsen over. 10-15 dage efter [A’s] forældre fik opkaldet fra Taliban, udrejste ansøgeren af Afghanistan. Ansøgerens udrejse skete 2,5-3 måneder efter selvmordsangrebet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har svaret afglidende, upræcist og divergerende på spørgsmål, der må anses for centrale i det påberåbte asylmotiv. Nævnet finder på den baggrund, at ansøgerens forklaring fremstår konstrueret og ikke selvoplevet. Ansøgeren har således ikke nærmere kunnet redegøre for omgivelserne og omstændighederne ved den påstået selvmordsaktion. Han har under nævnsbehandlingen været opfordret til at skitsere, hvor hændelsen fandt sted og hans egen placering uden, at han har været i stand til dette. Nævnet finder ikke, at ansøgerens forklaring om, at dette skyldes, at han er analfabet, kan medføre en ændret vurdering. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren først under nævnsbehandlingen har oplyst, at hans fætter også kom til skade. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren forud for nævnsbehandlingen har forklaret, at han ikke var bekendt med, hvordan hans far var omkommet. Nævnet finder i denne sammenhæng ansøgerens forklaring om attentatet mod hans far og hans søsters barn, hvorved hun mistede et ben, er usandsynlig. Efter en samlet vurdering finder nævnet herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv eller at han ved en tilbagevenden til Afghanistan er risiko for overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/251/THJ
