Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra [by], Kunar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban eller af en person ved navn [A], som er en del af Taliban, idet [A] har haft en konflikt med ansøgerens far og har slået ansøgerens far ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forud for nævnsmødet henvist til, at [A] er en kendt religiøs leder i ansøgerens moske. [A] underviste endvidere i jihad og i krig mod udlændinge. Ansøgerens far modtog trusler, hvor han blev afkrævet penge. Faren nægtede at give Taliban penge. Under ramadanen i 2015 tog ansøgerens far afsted til bazaren. Da ansøgeren kom hjem fra skole, fortalte ansøgerens mor, at faren ikke var kommet hjem. Næste morgen kontaktede ansøgeren derfor farens ven, [B]. Moren fortalte [B], at ansøgerens familie havde modtaget et brev fra [A]. Ansøgeren kender ikke indholdet af dette brev. Dagen efter tog ansøgeren til koranskolen. På vej derhen hørte han ude på gaden, at hans fars lig var blevet hentet. Ansøgeren og moren tog farens lig til Konar-provinsen. Fredagen efter Eid-festen gik ansøgeren i moskeen i […], Jalalabad. Da han ankom til moskeen, stod der to ukendte personer i døren og hilste på ham. [C], som er ansøgerens religiøse underviser, spurgte ansøgeren om, hvorfor han var kommet til moskeen. [C] fortalte ansøgeren, at han ikke skulle være kommet, men at ansøgeren skulle komme til [C’s] lejlighed efter bønnen. Ansøgeren tror, at [C] havde viden om, at [A] ønskede at slå ansøgeren ihjel. Efter bønnen gik ansøgeren ovenpå moskeen mod [C’s] lejlighed. På vej derhen kaldte en ukendt person på ansøgeren. Det var den samme person, som ansøgeren tidligere havde hilst på i døren til moskeen. Den ukendte person trak i ansøgerens skjorte, så ansøgeren var ved at falde. Ansøgeren kaldte på [C]. Den ukendte person slog herefter ansøgeren én gang med et våben. [C] kom derefter og talte med dem, og ansøgeren gik ud af moskeen. De to ukendte personer forsøgte at tage ansøgeren med, og ansøgeren ved, at de ukendte personer var [A’s] folk. Da ansøgeren kom udenfor moskeen, var hans mor der. De kørte til hospitalet i en bil. Ansøgeren blev på hospitalet indtil om aftenen, fordi han havde fået en skade ved sit højre øjenbryn og skulle syes. Ansøgeren og hans mor tog sent samme aften hjem til en person ved navn [D]. Ansøgeren havde ikke mødt [D] før. [D] boede et ukendt sted udenfor Naranj Bagh. Ansøgeren overnattede hos [D]. [B] kom også hjem til [D]. Næste morgen tog [B] ansøgeren med hen til en ukendt mand, der hjalp ansøgeren med at udrejse fra Afghanistan. [B] forlod ansøgeren hos denne mand, og ansøgeren blev og overnattede hos manden. Den efterfølgende dag udrejste ansøgeren af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge nogen dele af ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt på, at ansøgeren har forklaret afglidende, ukonkret, divergerende og udbyggende, således at hans forklaring i det hele ikke fremstår selvoplevet. Ansøgeren har således ikke kunne give nogen forklaring på, hvorfor det afpresningsforsøg, som ansøgerens far angiveligt har været udsat for skulle have bragt ansøgeren i et modsætningsforhold til [A]. Han har forklaret forskelligt om farens angivelige død, idet han til oplysnings- og motivsamtalen indledningsvis ikke har kunne fremkomme med oplysninger om, hvem der skulle have stået bag drabet, men har udtrykt en formodning om, at det kunne være [A] eller ISIL. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han formodede, at det var [A], som stod bag drabet. Under nævnsmødet har ansøgeren givet udtryk for, at han var sikker på, at det [A], som stod bag drabet. Han har endvidere under nævnsbehandlingen forklaret udbyggende om, at han af [C] fik at vide, at det [A’s] folk, der stod vagt, da ansøgeren ankom til moskeen efter drabet på hans far. Ligeledes har ansøgeren forklaret divergerende om, hvordan han kom til hospitalet, og hvad der skete i den anledning. Han har således forud for nævnsbehandlingen forklaret, at de kørte dertil i bil, og at han fik syet sit højre øjenbryn. Under nævnsbehandlingen har ansøgeren forklaret, at de kørte dertil i en rickshaw, og at han blev syet i venstre øjenbryn. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende om hans tilstand efter at været blevet slået udenfor moskeen, idet han har forklaret, at folk troede, at han var død. Nævnet finder efter samlet vurdering herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv, og at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7 stk. 1 eller overgreb omfattet § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/250/THJ
