Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni muslim af trosretning fra [by] i Kunduz-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at Taliban har angrebet hans landsby, og at Taliban derudover har kidnappet og slået indbyggere fra hans landsby ihjel. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hans far og bror i en lang periode har været aktive medlemmer af den lokale milits i landsbyen kaldet [A], samt at ansøgeren ligeledes i en periode selv har deltaget i [A] og i kamphandlinger mod Taliban. Under kamphandlinger trængte Taliban ind i landsbyen. Ansøgeren og hans far var efter deltagelse i kamphandlingerne taget til familiens hus for at sove. Da ansøgeren vågnede, var hans familie væk, og der var ild i huset og også i andre huse i landsbyen. Han løb væk og opsøgte sin morbror, der boede i samme distrikt. Morbroren – der sagde, at ansøgeren var nødt til at flygte, fordi han havde kæmpet mod Taliban – hjalp med flugten. Ansøgeren ved ikke, hvad der er sket med hans familie. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren har en tilstrækkelig modenhed til at gennemgå en asylsagsbehandling. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgerens landsby er blevet angrebet af Taliban, og at ansøgeren som følge heraf er flygtet. Nævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om hverken farens og brorens eller sin egen deltagelse i kamphandlinger mod Taliban til grund, da der på dette punkt er tale om en afgørende udbygning i forhold til oplysningerne i asylansøgningsskemaet af [nærmere angiven dato i efteråret 2015] og til oplysnings- og motivsamtalen den [nærmere angiven dato i foråret 2016]. Ansøgeren har således først under samtalen med sin advokat og under forklaringen for Flygtningenævnet oplyst om denne deltagelse i kamphandlinger. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet om deltagelsen i kamphandlingerne, herunder sin egen deltagelse, ikke har fremstået selvoplevet. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet er i konkret og individuel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren – der er helt uprofileret – ikke har haft individuelle konflikter med Taliban af nogen art. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/25/MJM
