Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra [en lille landsby], Sorkhrod, Nangarhar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter Taliban, idet han har arbejdet for militæret. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter de afghanske myndigheder, idet han forlod sit job i militæret uden tilladelse. Endeligt frygter ansøgeren befolkningen i sin landsby, idet de vil tro, at ansøgeren er blevet vantro, fordi han har været i Europa. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver henvist til, at han startede i militæret [i foråret] 2010. Efter to måneder tog han hjem på orlov, idet han skulle hjælpe sine brødre med at male korn. De tog til en mølle i [en mindre landsby]. Møllen var ejet af [A], der var Taliban kommandant. [A] bad ansøgeren om, at hjælpe med at få hans nevø i militæret, men ansøgeren nægtede. Han ville også have, at ansøgeren skulle hjælpe ham med at få sin bil registreret ved den centrale militærundervisning i Kabul, så han kunne transportere byggemateriale for dem. Dette nægtede ansøgeren også, og han tog derefter hjem. Omkring [sommeren] 2010 sendte Taliban et trusselsbrev til landsbyens leder, der var stilet til ansøgeren. Lederen afleverede brevet til ansøgerens bror, [B]. [B] fortalte ansøgeren om brevet og sagde, at ansøgeren skulle stoppe med at arbejde for militæret, da han ellers ville blive dræbt af Taliban. Ansøgeren tog ikke brevet alvorligt. På et ukendt tidspunkt ringede Taliban og bad ansøgeren møde dem. Ansøgeren nægtede. I [vinteren] 2011 havde ansøgeren fået ti dages orlov, hvorfor han tog hjem. Da ansøgeren var omkring 1 kilometer fra sin bopæl, blev han beskudt af en person, der lignede en talibaner. Ansøgeren løb væk, og løb til en kontrolpost, hvor de afghanske myndigheder var til stede. Ansøgeren anmeldte skyderiet, men fik at vide, at de ikke kunne gøre noget. Ansøgeren overnattede ved kontrolposten. Den efterfølgende dag tog han hen til sin bror, [B]. [B] fortalte, at ansøgeren skulle tage til Iran. Ansøgeren opholdt sig illegalt i Iran i fem år. En dag blev han tilbageholdt af det iranske politi og deporteret tilbage til Afghanistan. Efter et døgn udrejste ansøgeren af Afghanistan. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med ansøgerens forklaring til grund, at denne alene har været tilknyttet militæret i mindre end ni måneder, i hvilken periode han har været under uddannelse og ikke har deltaget i aktioner. Det lægges endvidere til grund, at han alene opnåede en relativ lav rang i militæret. På den baggrund vurderes han ikke som særligt profileret. Efter ansøgerens forklaring, kan det yderligere lægges til grund, at hans brødre har kunnet opholde sig i hjemmeområdet uden at være blevet kontaktet af Taliban siden foråret 2011. Endelig lægges det til grund, at myndighederne var i kontakt med ansøgeren, efter at denne blev deporteret fra Iran, uden i den forbindelse at iværksætte repressalier på grund af hans udeblivelse fra militæret. På denne baggrund finder nævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden nu til Afghanistan vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse eller overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/249/HHU.
