afgh2017247

Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. 
Flygtningenævnet udtalte: 
”Ansøgeren er etnisk pahstun og sunni-muslim fra [landsby], Nangahar-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af ISIL, idet han forgæves er blevet forsøgt rekrutteret af dem i Afghanistan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at ISIL var til stede i hans område. ISIL kom til området ét til halvandet år forud for ansøgerens udrejse. Omkring 16 dage inden ansøgerens udrejse af Afghanistan modtog hans familie to breve fra ISIL. Det ene brev lå ved bopælens dør, og det andet brev blev hængt op ved siden af døren. I det ene brev stod der, at ansøgeren skulle forlade skolen og tilslutte sig ISIL. Hvis ansøgeren ikke adlød dette, ville han blive slået ihjel. Af det andet brev fremgik, at ansøgeren skulle møde op ved hovedkontoret i Archin for at tilslutte sig ISIL. Ansøgeren gemte sig i sin families frugtplantage, indtil han udrejste. Ansøgerens familie er efter hans udrejse blevet opsøgt minimum en eller to gange om måneden. Der er blevet spurgt efter ansøgeren. Dette har ansøgerens far fortalt ham. Ansøgerens lillebror blev tre til fire måneder inden ansøgerens asylsamtale [i efteråret] 2016 bortført af ISIL. Han blev tilbageholdt i omkring halvanden uge. Landsbyens ældste ledere fik dog ISIL til at løslade ansøgerens lillebror. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, men finder det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren er konkret og individuelt forfulgt i Afghanistan på grund af race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig gruppe eller politiske anskuelser som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder det derimod sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sin hjemegn i Afghanistan vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder imidlertid efter en vurdering af baggrundsoplysningerne, at ansøgeren vil kunne henvises til at tage ophold et andet sted i Afghanistan som for eksempel i Kabul, Herat eller Mazar-e-Sharif uden risiko for sådan forfølgelse eller overgreb fra ISIL. Der er herved lagt vægt på, at ansøgerens risiko beror på ISILs generelle rekruttering af unge personer i ansøgerens område, at også mange andre derfor er genstand for ISILs interesse, og at ansøgeren som følge af dette har en lav profil i forhold til ISIL, selvom hans familie, der er forblevet i landsbyen, er blevet opsøgt flere gange af ISIL efter ansøgerens udrejse. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, hvori det tillige indgår, at ansøgeren er en enlig, ung, arbejdsduelig mand, der er sund og rask, at det kan anses for rimeligt at henvise ham til et internt flugtalternativ et andet sted i Afghanistan som for eksempel i Kabul, Herat eller Mazar-e-Sharif. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/247/HHU.