Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerene er shia-muslimer af trosretning fra Gazni, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban, idet han har anmeldt dem til politiet for sin brors kidnapning. Da politiet herefter opsøgte talebanerne, blev to talebanere slået ihjel. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans ægtefælle [i sommeren] 2015 fandt en pakke med narkotika i hans brors seng. Han troede, at det var til brorens eget forbrug, og han smed derfor pakken med narkotika ud. Da ansøgerens bror, [A], kom hjem, spurgte [A] efter pakken, og ansøgeren svarede, at han havde destrueret den. [A] fortalte herefter, at pakken ikke var hans, men at den skulle have været leveret videre. To dage senere blev ansøgeren og hans ægtefælle opsøgt på deres bopæl af fire ukendte personer, som kom for at hente pakken. Ansøgerens bror gik ud til dem, og da den mandlige ansøger efterfølgende hørte larm, gik han ud for at se, hvad der skete. Da han så, at de ukendte personer var begyndt at slå hans bror, forsøgte han at stoppe slagsmålet. De fire personer forlod derefter bopælen. Senere samme dag blev deres bopæl opsøgt igen. De fire ukendte personer var hoppet over muren, og de havde truet med at tage ansøgerens datter, hvis han ikke afleverede pakken. Ansøgerens bror var derefter taget med dem. Den mandlige ansøger opsøgte herefter et hus, hvor hans bror ofte havde opholdt sig, men han fik at vide, at hans bror ikke var til stede. Ansøgeren fortalte dem, at hvis de ikke løslod hans bror, ville han gå til politiet. Ansøgeren forlod herefter stedet. Dagen efter anmeldte han sin brors kidnapning til politiet. Ansøgeren kørte sammen med politiet tilbage til ejendommen, som han havde opsøgt dagen før. Politiet gik ind i huset, og ansøgeren hørte, at der blev affyret skud. Efterfølgende bad politiet ham om, at komme med ind i huset for at identificere sin bror. Der var tre personer i huset, der var blevet skudt, hvoraf den ene var hans bror. To andre personer blev anholdt. Den ene af de personer, der var blevet anholdt, truede ansøgeren på livet. Da ansøgeren kom hjem til sin bopæl og fortalte om, hvad der var sket, anbefalede hans mor ham, at han skulle udrejse af Afghanistan på grund af truslen. Ansøgeren tog derfor straks hjem til sin morbror, som ligeledes anbefalede ham at forlade Afghanistan. Dagen efter udrejste han sammen med sin familie. Den kvindelig ansøger har henvist til sin ægtefælles asylmotiv. Der er nogle divergenser i ansøgernes forklaringer indbyrdes, herunder om, hvorvidt den mandlige ansøger blev slået, da han opsøgte det hus, hvor broderen plejede at holde til, ligesom den kvindelige ansøger har forklaret divergerende om antallet af mænd, der var trængt ind i huset og truede med at tage hendes datter med. Uanset disse divergenser finder Flygtningenævnet, at den mandlige ansøger har forklaret konsistent om broderens narkotikamisbrug, fundet af narkotika i familiens hjem og broderens konflikt med de folk, stofferne tilhørte. Den mandlige ansøger har under nævnsmødet forklaret, at politiet – og han selv, da politiet fortalte ham det – først fandt ud af, at det var Taliban, der havde opsøgt familien for at få stofferne udleveret, da politiet i huset fandt våben og rekrutteringsmateriale. Ingen af ansøgerne har tidligere omtalt rekrutteringsmateriale. Efter en samlet vurdering kan Flygtningenævnet lægge dele af ansøgernes forklaringer til grund og finder, at disse har sandsynliggjort, at den mandlige ansøger, som følge af broderens konflikt, ligeledes har været involveret i en konflikt omkring narkotika. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at den mandlige ansøger har en konflikt med Taliban men finder, at der er tale om en lokalt afgrænset konflikt med en kriminel gruppering. Under disse omstændigheder kan ansøgerne henvises til at tage ophold andre steder i Afghanistan, herunder i Kabul. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke er holdepunkter for at antage, at denne kriminelle gruppering vil efterstræbe den mandlige ansøger, såfremt han og hans familie tager ophold et andet sted i Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/246/JEA.
