Nævnet meddelte i juni 2017 opholdstilladelse (B-status) en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra landsbyen […], Uruzgan-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af [A], hvis far er medlem af Taliban, ligesom han frygter familien til den mand, som hans far har slået ihjel. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at [A] ønskede at gifte sig med ansøgerens søster. [As] far anmodede ansøgerens far om søsterens hånd. Ansøgerens far afslog anmodningen, og [As] far forlod familien bopæl. En til to uger senere opsøgte [A] ansøgerens families bopæl og anmodede ansøgerens far om søsterens hånd. Ansøgerens far afslog på ny, hvorefter [A] truede familien. Fem til seks dage senere opsøgte [A] sammen med to for ansøgeren ukendte personer ansøgerens families bopæl, hvor de tvang sig adgang til bopælen og hev ansøgerens søster med sig udenfor. Ansøgerens far skød efter de tre mænd, og der opstod skudvekslinger. Ansøgerens far ramte den ene af de for ansøgeren ukendte personer, hvorved denne blev slået ihjel, ligesom ansøgerens far selv blev ramt af skud og døde. Ansøgeren og hans mor begravede ansøgerens far samme nat. I forbindelse med farens begravelse begik ansøgerens søster selvmord, da hun følte skyld over farens død. Ansøgeren og hans mor begravede søsteren samme nat. Næste morgen blev ansøgeren og hans mor opsøgt af personer fra landsbyen, som sagde, at de skulle forlade området, da [A] og den afdøde mands familie ville hævne sig. Herefter forlod ansøgeren og hans mor landet. Ansøgeren har efter udrejsen fået oplyst af sin mor, der opholder sig i Iran, at der er udlovet en dusør for oplysninger om ansøgeren. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund og nævnet finder herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sin hjemegn i Afghanistan risikerer overgreb, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, findes ikke at være opfyldt. Nævnet lægger vægt på, at ansøgerens forklaring i det væsentlige er konsistent og sammenhængende, og at han på en troværdig måde har redegjort for den konflikt, der har ført til hans udrejse. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder ikke, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold et andet sted i Afghanistan, herunder i en større by som f.eks. Kabul. Medlemmerne lægger herved afgørende vægt på, at ansøgerens asylmotiv vedrører frygten for blodhævn, og at det efter hans forklaring kan lægges til grund, at der er udlovet en dusør for oplysninger, der kan føre frem til ansøgeren. Det kan videre lægges til grund, at motivet til at finde ansøgeren for at hævne farens drab på en anden person efter konfliktens karakter ikke vil ophøre. Ansøgeren vil derfor i fremtiden være efterstræbt, uanset hvor han måtte opholde sig i Afghanistan. Ansøgeren vil i øvrigt ikke kunne påregne at få myndighedernes beskyttelse. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2017/241/mvl
