Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni-muslim fra Qala-e-Shahrokh, Jalrezi, Maidan Wardak, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive henrettet af lokalbefolkningen eller af sin tidligere kærestes, [As], familie, idet han og [A] har lavet en sex-video. Derudover frygter ansøgeren politiet i Afghanistan, idet [As] familie har politianmeldt ham. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han blev kærester med [A] i 2012-2013. De holdt deres forhold hemmeligt, fordi de vidste, at samfundet ikke accepterede kæresteforhold. De mødtes nogle gange, hvor de gik rundt i byen, og de sms’ede og ringede til hinanden. I 2013-2014 besluttede de at filme sig selv, mens de havde samleje. De havde begge videoen på deres mobiltelefoner, så de kunne se den, når de savnede hinanden. I [begyndelsen af] 2015 mistede ansøgeren sin mobil på sit arbejde, idet hans kollega, [B], havde taget den. [B] så videoen på telefonen og kontaktede derpå [A] og truede hende med at offentliggøre videoen, hvis ikke hun havde samleje med ham. [A] nægtede, hvorpå [B] sendte videoen rundt til sine venner, folk i området og til [As] forældre. Da ansøgeren fandt ud af det, stoppede han med at gå på arbejde og skjulte sig hos sin mor i Maidan Wardak. [As] far og andre familiemedlemmer forsøgte at finde ansøgeren på hans arbejdsplads, men han var der ikke. Omkring fire-fem måneder senere udrejste ansøgeren af Afghanistan. Han ved ikke, hvor [A] befinder sig i dag, eller hvad der er sket med hende. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer på centrale punkter. Han har således forklaret divergerende om, hvor og hvordan [A] fortalte ham, at hun var blevet kontaktet af [B] angående videooptagelsen. I asylansøgningsskemaet har ansøgeren oplyst, at hun kom til hans arbejdsplads, var meget ked af det og fortalte ham, at filmen var havnet hos de forkerte. I oplysnings- og motivsamtalen har han forklaret, at han 1-2 uger efter, hans telefon blev stjålet, kontaktede [A], som var på vej til skole, hvor hun orienterede ham om [Bs] opkald. I asylsamtalen har han forklaret, at han mødtes med [A], da hun var på vej til skole. Inden han fortalte, at hans telefon var forsvundet, fortalte hun, at [B] havde kontaktet hende. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han mødtes med [A] ved hendes skole, hvor han gav hende sit nye telefonnummer, men de talte ikke sammen. Hun ringede efterfølgende til ham og fortalte om, at [B] havde kontaktet hende. Endvidere har han under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at [As] forældre blev bekendt med videooptagelsen ved, at nogen viste dem den, mens han under asylsamtalen har forklaret, at [B] havde sendt den direkte til [As] forældre. Flygtningenævnet finder det endvidere utroværdigt, at ansøgeren, som angiveligt elskede [A], ikke tog kontakt til hende for at advare hende straks, da han opdagede, at hans telefon var stjålet, og at han ikke efter sin flugt har forsøgt at finde ud af, om [A] har været udsat for noget. Disse forhold svækker ansøgerens generelle troværdighed. At ansøgeren forud for mødet i Flygtningenævnet har fremsendt to tilsigelser fra Kommandanturen i Jalrez, og at han under mødet i nævnet på sin telefon har forevist en videooptagelse, der angiveligt viser ansøgeren og [A] under seksuelt samvær, kan derfor ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har herved endvidere lagt vægt på, at ansøgeren først har fået tilsigelserne tilsendt fra sin mor i Afghanistan, efter han i [begyndelsen] 2017 modtog Udlændingestyrelsens afslag på asyl på trods af, at ansøgerens mor skulle have modtaget tilsigelserne omkring [sommeren] 2016. Flygtningenævnet bemærker, at det fremgår af baggrundsoplysninger, herunder Landinfos Temanotat ”Afghanistan: Tazkera, pass og andre ID-dokumenter”, udgivet i marts 2016, at der er et stort marked for forfalskede dokumenter i Afghanistan. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren trods opfordringer ikke har sørget for, at Udlændingestyrelsen har modtaget videoklippet. Nævnet bemærker, at den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan ikke kan antages at have en sådan karakter, at der er risiko for overgreb i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Herefter finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for individuel og reel forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/239/STR
