Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk sasai og pashtuner og sunni-muslim fra Chardara, Kunduz, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taleban samt en række magtfulde personer i sin landsby, som overtog hans fars jord i forbindelse med, at hans far blev dræbt for 15 år siden. Han har til støtte herfor oplyst, at han er fra landsbyen Chardara i Kunduz-provinsen, og at Taleban en dag i 2015 overtog magten i hans landsby og kom til ansøgerens bopæl. De tog ansøgerens bror med, fordi han gik i skole og havde bukser på. De slog ansøgeren bevidstløs. Da han vågnede efter omkring 30 minutter, flygtede ansøgeren og hans familie. De tog til Pakistan, hvor ansøgerens ægtefælle, hans mor og hans børn fortsat opholder sig. Han har ikke set eller haft kontakt med sin bror siden. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgerens far blev slået ihjel i forbindelse med en jordkonflikt på ca. 17 år siden. Flygtningenævnet finder imidlertid, at der er tale om en enkeltstående og afsluttet konflikt. Der er ved denne vurdering lagt vægt på, at konflikten ikke efterfølgende har givet anledning til problemer for ansøgeren, som levede problemfrit på samme bopæl indtil sin udrejse. Flygtningenævnet tilsidesætter i den forbindelse ansøgerens forklaring under nævnsmødet om, at han for 4-5 år siden blev overfaldet på grund af sine udtalelser om jordkonflikten. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om overfaldet, som han ikke tidligere har oplyst om. Uanset, om Flygtningenævnet lagde forklaringen om overfaldet til grund, finder Flygtningenævnet, at der er tale om en afsluttet konflikt, idet ansøgeren efterfølgende blev boende på bopælen uden at opleve yderligere problemer indtil sin udrejse. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om kidnapningen af broderen til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring herom fremstår divergerende og utroværdig. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvordan Taleban ankom og om, hvor mange de var. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet været i stand til at uddybe sin forklaring eller forklare de nævnte divergenser. Ansøgeren har herunder ikke været i stand til at sandsynliggøre, at han, der er helt uprofileret i forhold til Taleban, skulle være i Talebans søgelys. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh 2017/237/IVK
