Nævnet stadfæstede i juni i 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ” Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim af trosretning fra [en navngiven landsby], Kandahar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han har arbejdet på en vaccinationsafdeling tilknyttet en organisation i omkring seks måneder. Ansøgeren tog i den forbindelse sammen med andre ansatte ud til landsbyer for at vaccinere børn. Den sidste opgave foregik i [et navngivent område] i Kandahar, hvor ansøgeren med sin gruppe skulle vaccinere børn. Taliban kom pludseligt til området, og ansøgeren blev pågrebet sammen med de andre i gruppen. Taliban kørte dem til en for ansøgeren ukendt landsby, hvor de blev tilbageholdt på en gård. Taliban fortalte dem, at vaccinationerne var forbudte (haram), idet de var fremstillet og fremsendt af udlændinge. Taliban ville give ansøgeren og hans gruppe løn, hvis de samarbejdede med Taliban ved at iføre sig nogle veste og opsøge distrikter med guvernører. Samme aften lykkedes det ansøgeren og hans gruppe at flygte fra Taliban, og ansøgeren tog hjem til sin bopæl, hvor han fortalte sin far, hvad der var sket. Umiddelbart herefter blev ansøgeren sendt til sin farbror i [en navngiven by], hvor han opholdt sig i tre uger. Mens ansøgeren opholdt sig hos sin farbror, blev hans bopæl opsøgt af Taliban, der ledte efter ham. Tre uger efter ansøgerens flugt fra Taliban modtog hans familie ydermere et trusselsbrev fra Taliban. Efter tre ugers ophold i […] besluttede ansøgerens far, at ansøgeren skulle tage ophold hos en anden farbror i [en anden navngiven by]. Ansøgeren opholdt sig i [i denne by] i en uge, hvorefter han tog ophold hos sin fars onkels søn i Kabul i omkring halvanden måned. Herefter vendte ansøgeren efter sin fars ønske tilbage til sin bopæl i [landsbyen], hvor ansøgeren overnattede, før han udrejste fra Afghanistan sammen med to af sine fætre. Ansøgeren har yderligere forklaret, at hans far er afgået ved døden efter ansøgerens ankomst til Danmark. Nogle ukendte personer med tildækkede ansigter har taget faren med, mens han var til bøn. Faren er herefter blevet udsat for vold og efterladt et sted, hvor ansøgerens storebror har hentet ham. Den efterfølgende nat døde faren af sine kvæstelser. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring må tilsidesættes som utroværdig, idet den på centrale punkter indeholder divergenser og forekommer usandsynlig. Ansøgeren har således blandt andet forklaret divergerende om, hvorvidt hans familie er blevet opsøgt af Taliban en eller to gange og om, hvorvidt familien har modtaget et eller to trusselsbreve. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt en eller to af hans kolleger angiveligt er blevet dræbt. På den baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb som omhandlet i udlændingelovens § 7. Det bemærkes endvidere, at de generelle forhold i Afghanistan ikke i sig selv vurderes som berettigende til asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse..” Afghanistan/2017/234/MAD
