Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i december 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk turkmani og ateist fra [A], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin far, myndighederne, Taliban eller af lokalbefolkningen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han har frasagt sig islam, og at han i stedet anser sig selv for at være ateist. Da ansøgeren var barn, blev han i skolen slået af mullahen, når han ikke kunne huske koranen udenad. Da ansøgeren blev 15 år, begyndte han selv at undersøge islam, og fandt ud af, at dette ikke var en religion for ham. Ansøgeren har i løbet af de seneste fem år i Afghanistan forsøgt at undgå at komme i moske. To måneder inden ansøgeren udrejse fra Afghanistan, deltog han i en debat i moskeen. Ansøgeren gav udtryk for, at han ikke kunne forstå, hvorfor Gud ikke selv kom og fortalte om islam, men derimod sendte profeten Muhammed. De andre i moskeen blev meget stødte over ansøgerens udtalelse og beskyldte ham for ikke at være rettroende. De krævede, at ansøgeren angrede sin udtalelse og lovede, at det ikke ville ske igen. Hvis dette gentog sig, ville ansøgeren blive slået ihjel. Efter denne episode og frem til ansøgerens udrejse, kom han ikke i moskeen. Nogle dage før ansøgerens udrejse, blev han opsøgt af fire mænd, der var imamens rådgivere. De sagde til ansøgeren, at de vidste, at han ikke kom i moskeen, og hvis han ikke mødte op, ville de slå ham ihjel. Tre dage før ansøgerens udrejse, fortalte ansøgeren sin far, at han ikke længere troede på islam og spurgte ham til råds omkring sin overbevisning. Ansøgerens far, der er meget religiøs, truede med at slå ham ihjel og gav ham 24 timer til at ombestemme sig. Ansøgeren frygter, at hans far efterfølgende har fortalt myndighederne og Taliban om dette. Ansøgeren har en gang efter udrejsen kontaktet sin familie. I forbindelse hermed truede hans far ham endnu en gang på livet. Ansøgeren har forklaret konsistent og detaljeret om de hændelser, der førte til, at han i en meget ung alder begyndte at stille spørgsmålstegn ved Islam og de forhold ved den islamiske tro, der førte til, at han allerede inden udrejsen fra Afghanistan var erklæret ateist. Ansøgerens frafald fra Islam gav sig udslag i, at han så vidt muligt undlod at gå i moske og deltage i islamiske traditioner, og dette sammenholdt med hans kritiske spørgsmål om Islam i forbindelse med en koranlæsning, førte til, at fire landsbybeboere truede med at dræbe ham, og at hans far truede med at slå ham ihjel eller angive ham til Taleban, hvis han ikke ændrede mening. Flygtningenævnet finder herefter, at det er sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan på grund af sit frafald fra den islamiske tro vil være i risiko for forfølgelse fra landsbyens beboere, de afghanske myndigheder og Talebans side, hvorfor han meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” afgh/2017/230
