Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni-muslim fra […], […], Jalalabad, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban, da han har nægtet at samarbejde med dem. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at konflikten startede i [vinteren] 2013, hvor hans søn blev kidnappet af nogle for ansøgeren ukendte personer. Hans ægtefælle ringede til ham og fortalte, at deres søn ikke var kommet hjem efter skole. Ansøgeren anmeldte kidnapningen til politiet, men de kunne ikke hjælpe ham. En uge senere modtog ansøgeren et opkald fra kidnapperne, som krævede 100.000 dollars for at løslade hans søn. Kidnapperne ringede flere gange, og til sidst blev de enige om, at ansøgeren skulle betale 55.000 dollars, som skulle afleveres til en adresse i Pakistan, hvorefter de løslod hans søn. Hans søn havde været tilbageholdt i omkring 20 dage. Tre til fire måneder senere, modtog ansøgeren et nyt opkald fra […], som er Taliban-kommandant i området […]. Kommandanten forlangte, at ansøgeren skulle hjælpe Taliban, ved enten at give penge eller våben til dem. Taliban fortsatte med at ringe til ansøgeren og bede om penge med ti til tyve dages mellemrum. Ansøgeren modtog også et trusselsbrev fra Taliban. På et ukendt tidspunkt accepterede ansøgeren deres krav og betalte 600.000 rupies til Taliban. Efter ansøgeren havde betalt, hørte han ikke fra dem i et stykke tid. Fire til fem måneder senere ringede Taliban igen. De bad endnu en gang om, at ansøgeren skulle samarbejde med dem, og han betalte 800.000 rupies til dem. Efter yderligere to til tre måneder blev ansøgeren igen kontaktet. Denne gang ville Taliban ikke have betaling, men de krævede, at ansøgeren hjalp dem med at få nogle af deres folk ansat i nogle af de udenlandske virksomheder og organisationer, som ansøgeren samarbejdede med i sin virksomhed […]. Ansøgeren afviste dette. På et ukendt tidspunkt herefter blev ansøgeren overfaldet udenfor sin bopæl af en gruppe ukendte personer. Da naboerne kom ud, flygtede personerne. En uge senere fik ansøgeren et opkald fra kommandanten. Kommandanten truede med at slå ansøgeren ihjel, såfremt han ikke samarbejdede. Ansøgeren forsøgte at holde dem hen ved at acceptere at hjælpe dem, når han var blevet rask efter overfaldet. Omkring to til to en halv måned efter overfaldet udrejste ansøgeren af Afghanistan. Flygtningenævnets flertal kan lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Ansøgeren har forklareret konsistent om rækkefølgen af begivenhederne og om de enkelte hændelser. Hans forklaring om sine forretninger med udenlandske organisationer og NGO’er og at han blev udsat for trusler af Taliban understøttes af fremlagte fotos og et trusselsbrev og andre dokumenter. Forklaringen om, at hans ægtefælle og […] børn er flygtet til Pakistan og opholder sig hos ægtefællens bror, understøttes af en lejekontrakt. På denne baggrund finder flygtningenævnets flertal ikke, at det forhold, at han har haft vanskeligt ved at redegøre for det tidsmæssige forløb, og det forhold, at han ikke har givet en troværdig forklaring på, at hans fingeraftryk er afgivet på den tyske ambassade i Kabul i forbindelse med en visumansøgning, kan medføre, at hans forklaring om asylmotivet tilsidesættes. Efter Flygtningenævnets forretningsordens § 40, stk. 3, skal mindretallet, der har stemt for stadfæstelse af Udlændingestyrelsens afgørelse, ikke deltage i afgørelsen om internt flugtalternativ. En voterende finder, at ansøgeren ikke i kraft af sin position som lokal forretningsmand, der har handlet med […] blandt andet til internationale organisationer og NGO’er er så profileret i forhold til Taliban, at Taliban vil bruge ressourcer på at eftersøge ham. Denne voterende har herved lagt vægt på, at ansøgerens konflikt har været i forhold til en lokal talibankommandant, og at det fremgår af baggrundsmateriale, at der kun i ringe grad sker udveksling af information mellem forskellige Talibangrupper, jf. Landinfo, Temanotat. Afghanistan: Sikkerhedsrelaterte forhold af 8. april 2015, side 15. Denne voterende stemmer derfor for at stadfæste Udlændingestyrelsens afgørelse. En voterende finder efter en konkret vurdering, at det ikke kan udelukkes, at ansøgeren i kraft af sin position som forretningsmand, der har gjort forretninger med internationale organisationer og NGO’er og tidligere har været afpresset af Taliban, er profileret i forhold til Taliban på en sådan måde, at han igen vil påkalde sig Talibans interesse og risikerer at blive udsat for afpresning og repressalier, hvis han rejser tilbage til Afghanistan. Denne voterende finder derfor, at ansøgeren ikke kan henvises til at tage ophold andetsteds i Afghanistan og stemmer for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Efter udfaldet af stemmeafgivningen, hvor to voterende har stemt for stadfæstelse, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse.” afgh/2017/227/col
